Tidligere på ugen var alle Indycar-kørerne samlet over to dage, hvor de blev interviewet omkring forventningerne til i år. Begge Christian’ere var der, men fordelt over de to dage. Her er et par udvalgte kommentarer fra Indy Content Days.

Copyright Penske Entertainment
Kyffin Simpsons, Chip Ganassi Racing om at være på hold med Scott Dixon.
“Jeg mener Scott er – han er bare så passioneret om sporten, og passioneret over hvad han gør, selv om han har kørt race i 20 år. Det er godt at se og meget motiverende, på samme tid.”
“Bare ja, den måde han håndterer sig selv udenfor bilen, hvor meget han lægger i sin træning og være fysisk klar hver eneste weekend, er stort at se.”

Copyright Penske Entertainment
Christian Lundgaard har forladt Rahal Letterman Racing og tørner nu ud for Arrow McLaren. Christian forklarer hvordan skiftet har været.
“Min overgang til dette hold har været meget nem, for at være ærlig. Vi havde en test i oktober. Det var spændende for mig at prøve at mærke bilen på en oval, selvfølgelig også, da jeg kom til Sebring-testen. Jeg er bare spændt på at mærke den under forskellige omstændigheder. En masse kendte ansigter, en masse nye ansigter også, og jeg tror virkelig, det er udfordringen.”
“Det er første gang i min karriere, at jeg kører for et andet hold i samme serie. Det er det eneste, der virkelig kræver lidt tilvænning.”
“Jeg tror, at det bliver svært i den forstand at være i en ny bil med nye mennesker, uden at have oplysningerne fra det foregående år, nogen data. Det er klart, at jeg kender vejen rundt, men der er en masse tricks og små finjusteringer, som jeg tror, vi alle skal have fat i på et tidspunkt, og det opnåede vi tidligere i nogle løb, og nogle gjorde vi ikke.”

Copyright Penske Entertainment
Graham Rahal, Rahal Letterman Lanigan, kører sin 19. sæson i den amerikanske kongeklasse, og han får to nye holdkammerater til denne sæson. Her er hvad han sagde om det. Devlin DeFrancesco og Indy NXT-mester Louis Foster er nye på RLL-holdet.
“Jeg vil bare fortælle jer, at jeg har været meget imponeret over Devlin. Jeg forstår, hvad alle vil sige om ham og al den slags ting, men jeg har fortalt alle i dag, han er den første holdkammerat, jeg nogensinde har haft, der i det øjeblik underskrivelsen skete, modtog jeg en sms med en liste, bogstaveligt talt, af emner, som han ville have hjælp til.
“Som han vidste, at han havde brug for hjælp til, ting, han vidste, han skulle blive bedre til, som han ville have mine råd og vejledning til at hjælpe ham med at blive bedre til. Dæk, brændstofbesparelse, listen fortsatte. Jeg var meget imponeret over det, for jeg tror ikke, at det er hans almindelige mening.”
“Hans ønske om at blive bedre er stærkt, og jeg føler også, at hans indsats for at være i garagen næsten dagligt, træne med drengene, være tilstede har været virkelig enestående. Jeg er spændt på ham. Jeg føler, at det er en god mulighed for ham til måske at bevise sig selv på en anden måde for mange mennesker, og forhåbentlig kan vi hjælpe ham med det.”
“På den anden side af tingene kommer Louis til at have en kamp op ad bakke bare med læringen. Hastigheden kommer ikke til at være problemet, men pitstop og løbets varighed, bilens fysiske karakter i den periode, alle disse ting vil spille en rolle i dette.”

Copyright Penske Entertainment
Regerende mester Alax Palou, Chip Ganassi Racing, blev spurgt om målene for i år.
“Jeg ønsker at vinde Indy 500 så meget. Jeg ved hvad det er, men jeg tror ikke nogen ved præcist, hvor stort det er indtil du vinder det. I det mindste er det, hvad jeg hører fra kørere, og du kan også se det udefra.”
“Men at vinde tre Indycar-mesterskaber i træk vil også være rimelig lækkert. Jeg vil nok sige de tre mesterskaber i streg, og så vinde Indy 500 i 2026. Jeg ville gøre det.”

Copyright Penske Entertainment
Alexander Rossi, Ed Carpenter Racing, udtalte sig om den kommende bil, planlagt til 2027-sæsonen.
“Jeg har faktisk talt med en del folk om det. Der er nogle som har den tro, at det skal være en super fremtidig science fiction-agtig utra moderne bil. Der er andre folk der siger, okay den er nødt til at være ultra let, flere hestekræfter, der laver banerekorder alle steder.”
“Ultimativ hvad jeg mener, der bør gøres har vi allerede, og jeg tror ikke der er nogen debat om, at vi allerede har det bedste produkt på banen, der eksisterer globalt, så at genopfinde hjulet er efter min mening, ikke noget vi behøver gøre.”
“Jeg mener det bør være en evolution af bilen, som vi allerede har.”
Teknologien går hurtigt indenfor motorsport, og det skal der naturligvis tages højde for i den nye bil.
“Det er klart at teknologien har udviklet sig, materialerne har udviklet sig. Vi har tilføjet en del til DW12. Så at integrere det vil have fordele fra et økonomisk synspunkt, fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt, fra et arbejdsmæssigt synspunkt for mekanikerne at have ting, der passer og fungerer bedre sammen.”
“Men ultimativt mener jeg ikke, at vi har behov for noget der er ude over det vi allerede har, fordi jeg mener det vi allerede har er rimeligt godt.”
“Der er kun behov for en opdateret version af, hvad vi har. Det er min mening.”

Copyright Penske Entertainment
David Malukas, A.J. Foyt Racing, siger om sidste sæsons problemer.
“Sidste år var kaos, definitivt et år med at lære og modne, og sidst op sæsonen havde jeg en operation på min hånd for at rense op i alle arrene fordi bevægelsen var meget begrænset, så jeg havde behov for flere måneders træning indtil jul.”
“Nu fungerer hånden rimelig godt. Vi lavede C-fit, fik styrken tilbage i hånden, og jeg er spændt på at komme ud og præsterere, og glemme den skade for altid – ja, det er ikke helt perfekt, men det er en del bedre, så jeg er virkelig spændt.
David Malukas startede sæsonen som den hotte nye McLaren-kører, men sæsonen var ovre før den rigtig kom i gang. Han fik comeback sidst på sæsonen, og nu er han klar igen.









