Tyskland stadig ude

Hockenheim 2018 Copyright Renault Sport F1 Team

Det mangler ikke på lande, der gerne vil have et Formel 1-løb, men det bliver ikke i Tyskland. I  hvert fald ikke næste år og nok heller ikke de kommende år. Det siger Stefano Domenicali til ‘Sport Bild’:

“Jeg har følelsen af, at arrangørerne ikke har tror nok på dem selv til at afholde et grand prix længere.”

“Bare se på hvad der skete i Holland. Zandvoort er udsolgt de næste tre år.”

Et bud på en 2022-kalender, der florerer på SoMe

Første udkast til en provisorisk kalender er ikke kommet endnu, men på nettet florerer der et par gode bud på en sådan. 23 løb bliver kalenderen, ligesom det var planlagt til i år.

“Jeg kan forestille mig en tredjedel af løbene i Europa, og de andre rundt i hele verden, startende med Bahrain.”

“Vi har ønsker fra Afrika og forhandler i både syd og i nord, plus et eller to steder i Fjernøsten – Korea, for eksempel.”

Vi har vedhæftet det bud, der florerer på facebook. Allerede nu kan vi sige, at der vil komme en datoændring til enten Bahrains Grand Prix eller, og mest sandsynligt, testen i Bahrain, da der ikke må testes i ugen op til et grand prix.