Mexicos GP – Sainz sejrede i Checos land

Podiet i Mexico; Carlos Sainz foran Lando Norris og Charles Leclerc Copyright Pirelli

Carlos Sainz tog den store pokal i Mexico Citys GP i søndags. Lando Norris tog plads to og hentede gode point på Max Verstappen, der fik en dobbeltstraf 2×10 sekunder. Charles Leclerc tog den sidste plads på podiet.

Efter et par dages tekniske problemer er vi tilbage på GPnews. En ærgerlig ufrivillig pause og så lige i et af sæsonens mest spændende løb. Tyvstart til Sergio Perez for at holde udover gridboksen, et større crash mellem Yuki Tsunoda og Alex Albon, en langfinger til Checo, Max Verstappen-kørsel der blev straffet af to omgange med 10 sekunder efter kamp med vennen/ærkerivalen Lando Norris.

Charles Leclerc reddede sin Ferrari fra en afkørsel. hård konkurrence mellem de to Mercedes, en god opkørsel af Oscar Piastri og en Kevin Magnussen, der scorede topkarakter for sin kørsel, der startede og sluttede på plads syv.

Det var et ganske underholdende løb, der bestemt ikke hjalp på Sergio Perezs chancer for at blive hos Red Bull Racing. Ude allerede i Q1, tyvstart, og flere episoder og en direkte duel med Liam Lawson, der endte med langfingeren.

Fernando Alonso startede sin weekend nummer 400, men udgik desværre med en teknisk DNF. Efter at have været ude af drift siden Canada, så var Safety Car tilbage i USA, og den fulgte desværre efter i Mexico.

Det blev også virkelighed for Franco Colapinto, der havde en episode med Liam Lawson, der endte med 10 strafsekunder og argentinerens første strafpoint. To styk på kontoen. Også Max Verstappen fik to strafpoint og har nu halvdelen af de 12 tilladte point.

Her kan du se højdepunkter fra Mexico Citys GP.

Denne weekend er der igen Formel 1. Vi er nået til Brasilien, og selv om vi på GPnews kalder det for Brasiliens Grand Prix, så hedder løbet officielt Sao Paulos Grand Prix.

Mexicos GP 2024 – Race