Det er Red Bull, der ultimativt bestemmer, men Toro Rosso teamchef Franz Tost er så glad for sine to kørere, at han gerne forlænger dem til næste sæson.
Daniil Kvyat har vist som en langt mere moden kører i år og Alexander Albon som en af årets store overraskelser.
På Hockenheim sagde Franz Tost:
“Vi har to virkelig gode kørere.”
“Vu vidste allerede, at Daniil Kvyat er hurtig, men han er modnet nu og viser en rigtig, rigtig god performance.”
“Jeg håber personligt, at vi kan fortsætte med disse to kørere, men til sidst er det en beslutning fra Red Bull.”
“Jeg tror ikke beslutningen vil blive truffet før sidst i september eller begyndelsen af oktober.”