Red Bull og Honda fortsætter, men ikke i F1.

Red Bull Racing Honda Copyright Red Bull Contentpool

Der er syv løb tilbage inden Honda og Red Bull Racing skilles i Formel 1, men det betyder ikke længere, at samarbejdet ophører. Tværtimod vil arbejdet fortsætte i andre motorsportssammenhænge.

Selve Hondas intellektuelle rettigheder (IP, red.) overgår dog til Red Bull Powertrains, men 2022 bliver et overgangsår, hvor Honda er med på sidelinien på racerbanerne, men har en støttefunktion indtil Red Bull står på egne ben i 2023.

Red Bull Juniorprogrammet og Honda Formula Dream Project vil arbejde tættere sammen på at fremme japanske kørere indenfor motorsporten med det ultimative mål at nå Formel 1.

Der er naturligvis stor glæde hos Honda og hos Red Bull Racing, der ser frem til at fortsætte samarbejdet på en bred vifte af områder.