Lance Stroll bør give sit hold og sine mekanikere en undskyldning. En stor en for en kommentar, som den canadiske kører gav sit hold efter han scorede point på Silverstone. Det mener Ralf Schumacher.
Kommentaren lød ‘Det er den værste omgang L**T jeg har kørt i mit liv, for at være ærlig.”
Den kom efter point blev scoret på holdets hjemmebane med masser af Aston Martin-folk på lægterne.
Ralf Schumacher udtalte til ‘Sky Deutschland’:
“Vi bliver kritiseret for ofte at være for hårde ved ham, og det kan være sandt nogle gange, fordi vi har set, at man skal kunne køre under vanskelige forhold, og det gør han stort set.”

Copyright Aston Martin Racing
“Det er svært at sige, hvor godt eller hvor dårligt han klarer sig sammenlignet med Fernando Alonso, der har nået en vis alder, men stadig gør et fantastisk stykke arbejde.”
“Jeg må sige, at den udtalelse er meget skuffende, og helt ærligt er det et spørgsmål om opdragelse. Man må forestille sig den eksterne påvirkning. Mekanikerne arbejder dag ud og dag ind, så de to kan køre, og så kommer chefens søn og siger det.”
“Jeg må sige, at det er fuldstændig uacceptabelt – et absolut no-go. Det er ubeskriveligt og tyder på en dårlig opvækst. Jeg ved virkelig ikke, hvilken film han lever i, men det er en skam at ødelægge sit eget resultat på den måde.”

Copyright Aston Martin Racing
“Det var en stor fest på Aston Martin-fabrikken – de satte et stort telt op foran fabrikken. Og det er vigtige point for holdet, som kommer med vigtige bonusser til mekanikerne og personalet.”
“Når den person, der kører i løbet ødelægger det på den måde er du nødt til at sige ‘Sæt dig, min dreng, og sig undskyld til holdet’.”
Det var Aston Martins bedste resultat som hold i år med point til både Lance Stroll og Fernando Alonso.










