I et interview med italienske medier fortæller Piero Ferrari, at han savner Michael Schumacher. Efter dokumentaren ‘Schumacher’ på Netflix er det blevet lidt mere legitimt at udtale sig om Michael, selv om familien stadig værner om hans privatliv.
“Jeg havde fornøjelsen af at have Schumacher som gæst i mit hjem, dele en flaske rødvin sammen. Han nød virkelig disse øjeblikke af intimitet og ro.”
“Han var en simpel person – Klar, præcis, en meget lineær personlighed.”
“Jeg er ked af, at vi taler om ham i dag, som om han er død, fordi det er han ikke.”
“Michael er der, men han kan ikke kommunikere.”









