Carlos Sainz skaber tvivl om sin fremtid hos Williams. Hans nuværende kontrakt gælder kun for 2025, og nu bejler han til Red Bull Racing, der med stor sandsynlighed har et ledigt sæde næste år.
For med Honda ude af Red Bull Racing og Yuki Tsunodas problemer i år, så er der ikke den økonomiske grund til at beholde japaneren. Det sæde forsøger Carlos nu at lægge billet ind på, men det er et farligt move for den spanske kører.
For hvordan vil Williams reagere? Carlos var advaret om, at 2025 ville være et overgangsår med fokus på 2026, og nu hvor Carlos ikke føler resultaterne, også i forhold til holdkammeraten Alexander Albon, vil Williams så være lige så loyale overfor Carlos som han bør være for Williams?

Copyright Pirelli
Christian Horner, da han stadig var teamchef for Red Bull Racing, har udtalt, at Red Bull var klar til at kigge udover deres juniorprogram for at finde den rigtige kører. Sergio Perez kom til Red Bull udenom Red Bulls juniorprogram.
Carlos Sainz blev spurgt af ‘High Performance’-podcasten hvad han ville sige til det:
“Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg oprigtigt kommer godt ud af det med Max.”
“Vi havde en rivalisering i vores første år i Formel 1 hos Toro Rosso, men det var en relativt sund rivalisering. Og nu kommer vi rigtig godt ud af det med hinanden.”
“Så hvis det er grunden (til, at Red Bull ikke ville skrive kontrakt med ham), forstår jeg det ikke. Jeg tror faktisk, vi ville være et rigtigt stærkt par i Formel 1.”

Copyright Red Bull Contentpool
Som sønner af Jos Verstappen, det store F1-håb efter det tyske F3-mesterskab i 1993, og Carlos Sainz Senior, Rally og Dakar-verdensmester, så var der naturligvis stor fokus på dem.
“Vi forsøgte begge at slå hinanden i hver FP1, FP2, FP3. Det niveau af konkurrenceevne, det pres – det bygger dig. Og jeg ville ikke ændre det.”
“Så hvis det er grunden, forstår jeg det ikke. Jeg tror faktisk, vi ville være et meget stærkt par i Formel 1.”
Hvorfor hans beslutning til i år blev trukket så længe:
“En af grundene til, at jeg tog beslutningen så sent, var, at jeg stadig håbede, at jeg ville have en konkurrencedygtig bil i 2025. Jeg ville vinde igen for at bevise for alle, at jeg stadig hører til her.”

Copyright Ferrari Media
Carlos’ mål er ikke overraskende det samme mål som alle andre kørere i eller på vej til Formel 1:
“At blive verdensmester er mit mål. Det er det, der holder mig i gang. Formel 1 er min besættelse. Jeg kan ikke holde op med at tænke på det – mine data, min opsætning, hvad jeg vil sige til min ingeniør i morgen. Jeg vil have det så hurtigt som muligt.”










