Ruslands GP – Hamilton tog sejr nummer 100

Lewis Hamilton Copyright Pirelli

Vi er klar til det russiske grand prix. Lando Norris starter forrest foran Carlos Sainz, George Russell og Lewis Hamilton. Det er første gang Lando starter fra pole, så det bliver spændende at se om han kan holde nerverne i ro.

Siden Valtteri bottas’ motorskifte har Antonio Giovinazzi også skiftet sin gearkasse, inkluderende fem strafplaceringer, så han nu starter 17 og Valtteri starter 16. Max Verstappen starter stadig fra plads 20.

Regn kan få indflydelse på løbet, men alle biler kommer fint afsted på formationsomgangen. Forude venter 53 omgange, da Lando Norris tager starten. Lewis Hamilton mister nogle placeringer og Ocon kører af nede i sving 2. Carlos Sainz får overhalet Lando Norris og er helt i front.

Carlos Sainz tog føringen fra Lando Norris
Copyright Pirelli

Daniel Ricciardo overhaler Fernando Alonso, der i stedet får Lewis Hamilton bag sig. Lewis får overhalet Fernando da han tager den lange vej udenom i det lange sving 3. Max Verstappen er oppe på p17 på omgang 2.

Tvbillederne viser, at Carlos Sainz slipstreamer sig forbi Lando Norris allerede til sving 2. Lewis bliver spærret inde og koster placeringerne i starten.

George Russell er fire sekunder fra Lando Norris og han har Lance Stroll, Daniel Ricciardo og Lewis Hamilton efter sig. Sergio Perez sætter hurtigste omgang i sin jagt på at komme op til Lewis. Det handler om, at Sergio skal op og forstyrre Lewis.

Valtteri Bottas startede langt nede i feltet
Copyright Pirelli

Carlos Sainz trækker fra i front og med hurtigste omgang er afstanden  ned til sin tidligere holdkammerat på halvandet sekund. Max Verstappen er oppe ved Valtteri Bottas, men kan ikke komme forbi, da Bottas også har DRS. Mick Schumacher lukker feltet.

Nikita Mazepin er på p16 og holder Latifi, Giovinazzi og Tsunoda efter sig. Max Verstappen kommer forbi i sving 13 . Næste kører er Pierre Gasly og det er utænkeligt, at han vil holde hollænderen bag sig. Sainz har otte sekunder ned til George Russell på p3.

Lando Norris begynder at æde sig ind på Carlos Sainz og er nu to tiendedele fra DRS.

Top 10 på omgang 10 er Sai, Nor, Rus, Str, Ric, Ham, Per, Alo, Oco, Rai

På vej mod sving 4
Copyright Red Bull Contentpool

Lando Norris er nu kommet i DRS på Carlos Sainz. Charles Leclerc forsøger at overhale Sebastian Vettel, men bliver afvist og det udnytter Max Verstappen til at komme forbi. Faktisk er Leclerc kommet forbi, men forbremser sig og Vettel laver et switchback.

Kampen mellem Lando og Carlos er i gang, og Lando kommer næsten forbi igennem sving 3. Han bliver dog afvist og Norris falder tilbage bag sekundet. Lance Stroll kører i pit på omgang 13. Han kommer ud foran Nikita Mazepin, der bliver passeret af Antonio Giovinazzi på langsiden.

Udenfor tvbillederne kommer Lando Norris forbi Carlos Sainz ind i sving 13 (baglangsiden) og tager føringen tilbage. George Russell kører i pit på omgang 14. Lance Stroll undercutter George Russell. Max Verstappen bremser sig forbi Sebastian Vettel ind i sving 13.

Valtteri Bottas prøvede at holde Max Verstappen bag sig
Copyright Pirelli

Carlos Sainz kører i pit på omgang 15. Det ene dæk tager længere tid end normalt, men Sainz kommer på banen foran Lance Stroll, som ikke kommer forbi. De to McLaren bliver ude på banen og er nu 1-2, dog med Ricciardo næsten otte sekunder efter. Esteban Ocon og Kimi Raikkonen kører i pit på omgang 16. Dermed er Max Verstappen oppe på p6.

Lewis Hamilton ligger bag Daniel Ricciardoo, men kan ikke rigtig komme tæt nok på. Afstanden mellem Lando Norris og Carlos Sainz, der er nede på p11 er 28 sekunder, så Ferrari-køreren burde være dækket af.

Maxs høje tempo gør, at afstanden mellem Lewis og ham er under fem sekunder, men det er holdkammeraten Sergio Perez der skal placeres først.

Top 10 på omgang 20 er Nor, Ric, Ham, Per, Alo, Ver, Lec, Vet, Gas, Bot

Sebastian Vettel forsvarede sin placering
Copyright Pirelli

Max Verstappen er nu oppe i gearkassen på Fernando Alonsos Alpine. Lando Norris trækker fra oppe i front, men det er Daniel Ricciardo der kører i pit på omgang 23. Pitstoppet tager dog for lang tid og Daniel kommer tilbage på banen efter Esteban Ocon.

Nu har Lewis Hamilton fri bane foran sig og nu skal han køre stærkt. Maxs fremgang er gået i stå og han kan ikke komme forbi Fernando Alonso, mens Charles Leclerc holder samme afstand til Red Bull-køreren. Lewis kører hurtigste omgang og har kørt sig et sekund ind på Lando Norris.

Daniel Ricciardo trykker nu også på og kører hurtigste omgang. Russell har mistet farten og afstanden til Lance Stroll er på knap seks sekunder.

Lewis Hamilton kører i pit på omgang 27. Max følger efter, men hollænderen kommer ud på medium, hvor verdensmesteren skal på hard. Max Verstappen kommer ud lige foran Esteban Ocon, mens Carlos Sainz kører forbi Valtteri Bottas.

På de to bagerste pladser ligger de to Haas-racere nu og kæmper indbyrdes. Lando Norris kommer i pit på omgang 29 og kommer afsted efter 2.9 sekunder på hard. Briten kommer tilbage på banen foran Pierre Gasly og et stykke efter Charles Leclerc.

Valtteri Bottas kører i pit og holder stille i 2.4 sekunder. Han kommer ud på medium-dækket.

Top 10 på omgang 30 er Per, Alo, Lec, Nor, Gas, Sai, Ham, Str, Ric, Ver

Lewis Hamilton bruger DRS på at komme forbi Carlos Sainz, som ellers forsøgte at komme forbi Pierre Gasly. De nye dæk hos Lewis får Pierre Gasly til at ligne en F2-bil, da Mercedes-køreren bare forbikører ham ned mod sving 13.

Lance Stroll, Daniel Ricciardo og Max Verstappen ligger nu i en god trekamp. Carlos Sainz kan trods DRS ikke komme forbi Pierre Gasly.

Sergio Perez
Copyright Pirelli

Det lykkedes for både Daniel Ricciardo og Max Verstappen at komme forbi Lance Stroll. Lando Norris er under syv sekunder for Lewis Hamilton på p4. Lando er oppe ved Charles Leclerc.

Pierre Gasly kører teamspillet perfekt. Han holder et tog af biler bag sig med Sainz, Ricciardo, Verstappen og Stroll. Mick Schumacher udgår og trækkes i pit.

Pierre Gasly kører i pit på omgang 34. Sergio Perez fører stadig foran, mens Lewis Hamilton nu er 3½ sekund fra Lando Norris. Charles Leclerc har nu Lewis Hamilton bag sig.

Max Verstappen overrasker ved, at han trods bedre dæk ikke kan lægge mere pres på Carlos Sainz og Daniel Ricciardo. Charles Leclerc kommer i pit på omgang 36 og kommer ud på medium, men han holder stille i 4.8 sekunder.

Lando Norris slipper for Fernando Alonso, da spanieren går i pit. Sergio Perez kører også i pit og holder stille i 8.9 sekunder. Tidligere på året lå et langsomt Red Bull-pitstop på 2.2 sekunder.

Lewis Hamilton er lidt over to sekunder fra førende Lando Norris, så der er lagt op til en spændende afslutning. Kampen om plads tre bliver også spændende med Daniel Ricciardo og Sergio Perez i kamp med Carlos Sainz om tredjepladsen.

Fernando Alonso på p6 er foran Max Verstappen. Lewis presser stadig på og er halvandet sekund efter Lando.

Top 10 på omgang 40 er Nor, Ham, Sai, Ric, Per, Alo, Ver, Str, Rus, Oco

Sergio Perez lægger pres på Daniel Ricciardo. Trods DRS så kan han ikke komme forbi. Charles Leclerc dykker på George Russell i sving fire og tager p9.

Esteban Ocon på 11 holder et tog af biler op helt ned til Pierre Gasly på p15.

Med ni omgange tilbage er Lewis Hamilton næsten i DRS på Lando Norris. Det lykkedes for Perez at komme forbi Daniel Ricciardo, og han har lige under fire sekunder op til Carlos Sainz på den sidste podieplads.

Det begynder at regne på banen. Tilskuerne tager regntøj på og slår paraplyer op. Hvem tør blive på banen og hvem vælger at skifte til intermediates eller måske regnvejrsdæk?

Der er regn på banen i første del af anden sektor. Lando som kommer først, kører bredt i svinget, og Lewis er nu helt oppe i nakken på McLaren-køreren. Lando kører bredt i sving syv, mens Lewis Hamilton har sænket farten.

George Russell, Valtteri Bottas og Kimi Raikkonen kører i pit. Sergio Perez har taget plads tre fra Carlos Sainz. De to Aston Martin rammer hinanden. Verstappen, Sainz og Ricciardo kører også i pit. Lance Stroll kører også i pit.

Red Bull laver en genistreg og kalder Max Verstappen i pit
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis Hamilton kører i pit på omgang 50. Lando Norris bliver på banen. 2.7 sekunder holder Lewis stille. At der er glat på banen ses ved, at Nikita Mazepin kører forbi Lando Norris.

Lance Stroll skøjter sidelæns ind i dækkene, men kommer tilbage igen. Pierre Gasly vendes rundt af Stroll. Lando kan slet ikke holde sig på banen længere. Lewis kommer forbi på sine regnvejrsdæk og med tre omgange tilbage ligger Lewis i førerpositionen til at tage sin sejr nummer 100.

Max Verstappen er på rene regnvejrsdæk og er med to omgange tilbage på p3. Charles Leclerc har en episode i sving fem. Lando Norris kører i pit på næstsidste omgang, og det giver Sainz podiepladsen tilbage.

Lando kommer ud på p7, men tvbillederne viser sig, at han næsten ikke kan komme i pit. Nicholas Latifi er ude af løbet. Lando Norris falder ned på p8.

Lewis Hamilton vandt i Rusland foran Max Verstappen og Carlos Sainz.
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis Hamilton kører over målstregen og tager sejr nummer 100. Max Verstappen får det optimale ud af en svær situation og selv om Lewis genvinder mesterskabsføringen, så er Max kun to point efter.

Ville Lewis Hamilton have vundet, hvis Lando Norris havde fulgt teamets anvisninger og pittet efter regnvejrsdæk?

Resultatet af Ruslands GP bliver:

  1. Lewis Hamilton
  2. Max Verstappen
  3. Carlos Sainz
  4. Daniel Ricciardo
  5. Valtteri Bottas
  6. Fernando Alonso
  7. Lando Norris
  8. Kimi Raikkonen
  9. Sergio Perez
  10. George Russell
  11. Lance Stroll
  12. Sebastian Vettel
  13. Pierre Gasly
  14. Esteban Ocon
  15. Charles Leclerc
  16. Antonio Giovinazzi
  17. Yuki Tsunoda
  18. Nikita Mazepin
  19. Nicholas Latifi (DNF)
  20. Mick Schumacher (DNF)