RB21 bliver lidt af hvert

Isack Hadjar i FP1 i Abu Dhabi Copyright Red Bull Contentpool

Red Bull har verdensmesteren, men ikke verdens bedste bil. De har sagt farvel til Adrian Newey og skal nu bygge en ny bil, og stadig have fokus på 2026.

Det betyder, at næste års bil bliver en kombination af de to udtryk evolution og revolution. RB21 bliver altså det bedste fra RB20 og nye tanker andre steder.

Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool

Det sagde Red Bull teamchef Christian Horner i et interview:

“Det vil være lidt af begge dele. Der vil være udvikling på forskellige områder af bilen, og store ændringer ander steder.”

“Holdet skal rejse sig til udfordringen og jeg er sikker på, at de vil gøre det. Vi får se, hvordan RB21 ser ud, når den bliver afsløret sidst i januar.”

Dermed kan vi forvente en tidlig launch af RB21. Den officielle F1-launch er 18. februar. Ferrari har meldt ud, at de lancerer deres nye bil den 19. februar.

Hvad gik der så galt med RB20? Personligt tror GPnews på, at det skyldtes Adrian Neweys ønske om at vise, at de kunne tage Mercedes’ 2023-koncept omkring cockpittet og vise Mercedes, at Red Bull kan hvor Mercedes fejler.

Det virkede også i starten med flere sejre til Max Verstappen inden F1 ændrede sig i juli måned.