Portugals GP – Ingen kan stoppe Hamilton

Hård kamp mellem Mercedes og Max Verstappen Copyright Pirelli

Så er det tid til Portugals GP. Årets andet nye løb og anden gang der køres på banen i Algarve. Solen skinner, men vinden blæser kraftigt og det vil give kørerne nogle udfordringer, når de kører ind i svingene. Valtteri Bottas er på pole position, Lewis Hamilton er toer og lige bag de to kørere er de to Red Bull-racere.

Der er forskellige dækstrategier. Nogle starter på soft, andre på medium. Lewis Hamilton fører mesterskabet med et point.

Bottas tager starten, Sainz kører forbi Sergio Perez med sine softdæk. Fernando Alonso har en lille afkørsel. Lando Norris laver en flot overhaling på Esteban Ocon over to sving. Top 3 har allerede lavet afstand. Kimi Raikkonen kører ned ad langsiden med en ødelagt forvinge, Kimi kører ind i Antonio Giovinazzis venstre bagdæk og finnens løb er ovre efter en omgang.

Starten af Portugals GP
Copyright Red Bull Contentpool

Safety car kommer på banen og feltet kører igennem pit lanen, mens der ryddes op på banen. George Russell har beholdt sin 11. plads ligesom Sebastian Vettel stadig er 10’er. Bottas kalder til pitten, at hans bagbremser er meget varme.

Det er en længere oprydning, der er foregået på banen. Flere kørere har mere end den tilladte afstand mellem bilerne. Det har taget fem omgange at rydde op, men på omgang syv er løbet givet frit igen. Bottas trækker farten ud af feltet, og da Bottas træder til, der kommer Max Verstappen forbi Lewis Hamilton.

Carlos Sainz mister derimod to omgange i genstarten. Charles Leclerc tager Esteban Ocon og nu ligger de to Ferrarier lige efter hinanden. George Russell har også misset genstarten og Williams-køreren ryger fra plads 11 til plads 15 på første omgang efter genstarten.

Lando Norris er fræk og tager Sergio Perez under nedbremsningen til sving 5. DRS bliver givet frit på omgang ni.

Top 10 på omgang 10 er Bot, Ver, Ham, Nor, Per, Sai, Lec, Oco, Gas, Vet

Kimi Raikkonen var eneste DNF i Portugal
Copyright Alfa Romeo Racing

Verstappen taber tid på omgang 11 og hollænderen ryger ud af DRS på Valtteri Bottas, men det giver i stedet Lewis DRS, og han kører med det samme forbi Red Bull-køreren. Lewis kører sig med det samme i DRS-afstand på Bottas, mens Max med det samme ryger ud af DRS på Lewis Hamilton.

Lewis Hamilton kører hurtigste omgang og han er så tæt på Mercedes-kollegaen, at Bottas må kigge godt i spejlene. Yuki Tsunoda advares fra Alpha Tauri om, at han ikke må køre over banegrænsen i sving 1 længere.

På omgang 13 er Daniel Ricciardo nu oppe på plads 11, de to Haas ligger sidst blandt kørerne, dog ligger Mick Schumacher tæt på Nicholas Latifi. Yuki Tsunoda er også kommet forbi George Russell, der er nede på p16 nu.

Sergio Perez er 7½ sekund efter holdkammeraten Max, men får overhalet Lando Norris ind i sving 1. Med det samme trækker Perez fra Lando Norris. Lewis Hamilton holder sig indenfor sekundet på Valtteri Bottas.

Daniel Ricciardo DRS-overhaler sig forbi Sebastian Vettel ind i sving 1 og er nu i pointene. Lando Norris er lokomotivføreren i et tog, der går helt ned til Fernando Alonso på p13.

I en fræk overhaling kører Lewis Hamilton sig med DRS udenom Valtteri Bottas i sving 1 og det har kostet fart for Max Verstappen er nu tæt på Bottas.

Top 10 på omgang 20 er Ham, Bot, Ver, Per, Nor, Sai, Lec, Oco, Gas, Ric

Fernando Alonso
Copyright Alpine Racing

Lewis beklager sig over sine dæk. Carlos Sainz kører i pit på omgang 21  og skifter sine soft ud med medium. Ferrari-køreren kommer ud lige efter George Russell. Yuki Tsunoda tager også et pit stop og Lando Norris kommer ind omgangen efter Carlos Sainz.

Lando Norris kommer ud foran Sainz, der laver en vild nedbremsning forbi George Russell. Esteban Ocon og Tsunoda er begge på banen på hard. Flere kørere har taget pit stop, inklusiv Sebastian Vettel, der er kommet tillbage på banen efter Mick Schumacher. Max kæmper med at holde sig tæt på Valtteri Bottas, men han holder sig indenfor DRS-afstand. Lewis Hamilton trækker lidt fra i front.

Charles Leclerc kører i pit på omgang 26 og skifter fra medium til hard. Lewis Hamilton nærmer sig Nicholas Latifi, som er første kører der skal sættes en omgang tilbage.

Sebastian Vettel kommer forbi George Russell, som beklager sig voldsomt over sine dæk. Lance Stroll kører stadig stærkt på sine softdæk og han vil med stor sandsynlig kunne køre hjem på medium.

Top 10 på omgang 30 er Ham, Bot, Ver, Per, Ric, Alo, Str, Nor, Sai, Lec

Charles Leclerc
Copyright Ferrari Media

Det er ikke hver dag man ser det, men George Russells dæk er så dårlige, at Nicholas Latifi har overhalet ham. Lewis trækker fra i front og er 3½ sekund foran Bottas. Nicholas Latifi har været i pit og skal køre løbet hjem på hard.

Nikita Mazepin har kørt et løb, hvor han ikke har lavet nogle fejl endnu. Han kørte i pit på omgang 33. Esteban Ocon angriber Pierre Gasly i kampen om at blive bedste franskmand. Lewis Hamilton kører 1.21.613 og øger forskellen. Bottas udfører sin opgave som andenkører til perfektion.

På omgang 34 overhaler Esteban Ocon Pierre Gasly ind i sving 1. God brug af DRS bringer farten op på 335 km/t. Max Verstappen kører i pit på omgang 36 og holder stille i 2.3 sekunder. Max blokerer dækkene på vej ind i pit. Valtteri Bottas kører i pit omgangen efter og holder stille i 3.3 sekunder. Begge kørere er ude på hard, men Botttas har svært ved at få varme i dækkene og Max bremser sig forbi ind i sving 5.

Lewis Hamilton kører i pit på omgang 38 og holder stille i 2.5 sekunder. Sergio Perez er nu i front. Charles Leclerc overhaler Carlos Sainz. Max Verstappen trækker fra Valtteri Bottas. Hamilton er 12.5 sekunder efter Sergio Perez.

Daniel Ricciardo, Fernando Alonso og Lance Stroll har stadig ikke været i pit.

Top 10 på omgang 40 er Per, Ham, Ver, Bot, Ric, Alo, Str, Lec, Sai, Oco

Yuki Tsunoda
Copyright Red Bull Contentpool

Lance Stroll kører i pit på omgang 41 og han kommer ud på plads 14 under 10 sekunder fra Sebastian Vettel. Fernando Alonso kører i pit omgangen efter og holder stille i 2.4 sekunder. Esteban Ocon er nu i angreb på Carlos Sainz. Noget overraskende kommer Alonso tilbage på banen på hard.

Daniel Ricciardo kører i pit på omgang 42 og kommer ud på hard. Der er dog ingen high fives for pit stoppet tager 4.8 sekunder. Det betyder Daniel kommer ud efter Pierre Gasly. Begge Mercedes kører hurtigste omgange nu. For Lewis handler det om at komme op til Perez, Valtteri Bottas for at sikre, at han kommer forbi Sergio Perez, hvis der skulle komme safety car på banen.

På omgang 44 lykkedes det for Esteban Ocon at komme forbi Carlos Sainz. Ren DRS og uden om i sving 1. Bottas kører nu så stærkt, at det ser nærmest umuligt ud for Max Verstappen at holde finnen tilbage.

Nikita Mazepin får blokeret for førende Sergio Perez i et løb, hvor Nikita ellers har gjort det godt. Sergio Perez er stadig på banen trods 48 omgange på medium. Charles Leclerc er 2.9 sekunder efter Lando Norris i kampen om p5. Både Daniel Ricciardo og Fernando Alonso kører uden problemer forbi Pierre Gasly, der er på medium, hvor de to andre er på hard.

Lewis Hamilton beklager sig over sine dæk, men det har vi hørt før fra verdensmesteren.

Top 10 på omgang 50 er Per, Ham, Ver, Bot, Nor, Lec, Oco, Sai, Ric, Alo

Mick Schumacher
Copyright Haas F1 Media

På omgang 51 kører Lewis Hamilton forbi Sergio Perez helt uden problemer. Fernando Alonso presser nu Daniel Ricciardo. Han kører forbi ind i sving 1.

Sergio Perez trækkes i pit på omgang 52. 2.6 sekunder holder mexicaneren stille, men han kommer ud på soft. Nikita Mazepin for 5 sekunders tidsstraf for at ignorere bå flag.

Max Verstappen formår stadig at holde Valtteri Bottas bag sig. Pierre Gasly er ved at komme tilbage på Daniel Ricciardo. Fernando Alonso er under to sekunder fra Carlos Sainz. Valtteri Bottas melder ind, at han mister power og med det samme falder han flere sekunder efter Max Verstappen.

En sensorfejl i udstødningen fik nødprogrammet til at starte op. Sergio Perez kører hurtigste omgang i 1.20.643. Antonio Giovinazzi kører udenom Sebastian Vettel . Alonso er stadig i DRS-afstand på Carlos Sainz.

Mick Schumacher angriber Nicholas Latifi i kampen om p17. På omgang 58 kører Alonso uden om Sainz ind i sving 1. Mick afbryder dog kampen, da Alonso og Sainz skal sætte ham en omgang tilbage.

Valtteri Bottas siger, at han føler sig langsom på langsiderne og der er ingen tvivl om, at finnen nu er i survival mode og skal sikre den sidste plads på podiet. Det er endda tydeligt på tvbillederne, at han kører langsommere på langsiden.

Top 10 på omgang 60 er Ham, Ver, Bot, Per, Nor, Lec, Oco, Alo, Sai, Ric

Lance Stroll kører forbi Sebastian Vettel ind i sving 1. Bottas informeres om, at Mercedes muligvis vil give ham et ekstra pit stop i jagten på det sidste point. Det virker dog modigt, hvis de skulle gøre det.

Mick Schumacher er tilbage i Latifis gearkasse. Sergio Perez får besked på at bruge mode 2 og det handler naturligvis om at forsvare sig mod et ekstra pit stop til Bottas. Det lykkedes Mick at komme forbi Latifi på banen. Overhalingen sker ind i sving 3, hvor Latifi forbremser sig og kører bredt.

Tre omgange er Daniel Ricciardo i DRS på Carlos Sainz. Bottas kaldes i pit på omgang 64. Han holder stille i 2.7 sekunder og Perez er ikke engang tæt på. Daniel Ricciardo kører forbi Carlos Sainz på start/mål-langsiden. Red Bull trækker Max Verstappen i pit og han holder stille i 1.9 sekunder, så Ole Schack og vennerne har været klar.

Podiet i Portugal
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis Hamilton kører ud på sidste omgang, da Pierre Gasly tager det sidste point fra Carlos Sainz på sidste omgang. Valtteri Bottas tager hurtigste omgang, men Max Verstappen er stadig ude og køre stærkt og det giver hurtigste omgang til hollænderen.

1,19.849 kører Max på sidste omgang. Et underholdende løb er slut og kun Kimi Raikkonen er udgået. Max Verstappen mister sit point for hurtigste omgang, da han kører for langt ud i sving 14. Dermed sikres Valtteri Bottas hurtigste omgang.

Resultatet af Portugals GP blev:

  1. Lewis Hamilton
  2. Max Verstappen
  3. Valtteri Bottas
  4. Sergio Perez
  5. Lando Norris
  6. Charles Leclerc
  7. Esteban Ocon
  8. Fernando Alonso
  9. Daniel Ricciardo
  10. Pierre Gasly
  11. Carlos Sainz
  12. Antonio Giovinazzi
  13. Sebastian Vettel
  14. Lance Stroll
  15. Yuki Tsunoda
  16. George Russell
  17. Mick Schumacher
  18. Nicholas Latifi
  19. Nikita Mazepin
  20. Kimi Raikkonen (DNF)