Pato O’Ward vil ikke Formel 1

Pato O'Ward Copyright Penske Entertainment

Pato O’Ward har været McLarens reservekører i mange år og også kørt nogle FP1-træninger. Han har dog tidligere  udtalt sig negativt, men har nu gjort ord til handling og bedt om at blive holdt udenfor F1.

Det bekræfter vinderen af Indycar-løbet til podcasten ‘Speed Street’.

“Jeg er taknemmelig for de oplevelser, og det jeg har lært i F1-verdenen, og naturligvis at køre disse biler, specielt de sidste par år.”

Pato O’Ward vandt Iowa 1
Copyright Penske Entertainment

“Men jeg er et andet sted i mit liv nu, og jeg er lidt ligeglad nu. Der er intet i mig, der giver mig lyst til at fortsætte som en F1-reserve.”

“Jeg er et godt sted i Indycar. Jeg elsker serien. Det er jeg ønsker at være.”

McLaren får dog ikke problemer med at finde en erstatning. De har sidste års F2-mester Leonardo Fornaroli i deres juniorprogram. Desværre får Christian Lundgaard nok ikke en chance nu, hvor han har fået sin opsigelse fra Arrow McLaren.