Der stod Lando Norris på toppen af alle tre sessioner i kvalifikationen. Tilmed sluttede han med en fantomtid, som den eneste under 64 sekunder. Flere positive overraskelser og et par skuffelser.
De største skuffelser fandt vi allerede i Q1. Her skulle plads 16 til 20 findes, og der var nok ikke mange, som havde regnet med at Carlos Sainz og Yuki Tsunoda skulle ryge ud der. Men det gjorde da banen forbedrede sig sidst i Q1.

Copyright Red Bull Contentpool
Med fire minutter tilbage så det ud til, at Hulkenberg, Ocon, Stroll, Bearman og Alonso skulle ryge ud, men så manglede kørerne stadig deres sidste forsøg. Lando Norris havde allerede i første forsøg sat 1.04.672. Denne kunne ingen hente.
Da tiden randt ud var det med Lance Stroll, Esteban Ocon, Yuki Tsunoda, Carlos Sainz og Nico Hulkenberg, der var taberne. Franco Colapinto gik videre, det gjorde Liam Lawson også og Gabriel Bortoleto.

Copyright Stake F1 Team
Så var det Q2-tid og igen var der overraskelser. Max Verstappen var ikke glad for sin bil, da han kørte i pit og kaldte sin ‘Car is undrivable’. Oscar Piastri kørte 1.04.556, men Lando Norris satte 1.04.410.
Q2 blev også afbrudt, da der med 5.42 minutter tilbage var ild i græsset. Det var dog ikke gnister denne gang, men Lewis Hamilton som havde været en tur igennem græsset. Da Q2 blev genstartet var der stille i pitten.Der gik over halvandet minut før der igen var biler på banen, og da der manglede et minut satte Gabriel Bortoleto en fantomtid ind. P3 stod der, mens der stadig manglede et par kørere.

Copyright Mercedes AMG
Bortoleto røg et par pladser tilbage, men han var garanteret Q3. Liam Lawson gik også videre.
Det gjorde Fernando Alonso, Alexander Albon, Isack Hadjar, Franco Colapinto og Oliver Bearman ikke.

Så skulle pole position findes. 12 minutter varer Q3, men den tid kunne reduceres til 10, da der gik mere end to minutter før første bil kom på banen. Lando Norris startede med tiden 1.04.268. Den kunne Oscar Piastri ikke køre, og så kørte Charles Leclerc sig ind på plads 2 med 1.04.492.
Så stod der på skærmen, at George Russell vil blive noteret og undersøgt for en unsafe release. Den er der ikke kommet svar på endnu, men tv-billederne viste ikke noget farligt. Georges mekaniker stod i vejen for britens udsyn, men George kom aldrig i Fast Lane og ingen kørere måtte bremse.

Copyright Red Bull Contentpool
Så var det tid til sidste forsøg for alle kørere. Max Verstappen var hurtig, men ikke hurtig nok, da der blev meldt om gult flag. Så skal kørerne bakke af, og dermed røg chancen for avancement. Oscar Piastri opgav også sit forsøg.
Her kan du se højdepunkter fra kvalifikationen.
Lando Norris var længere tilbage og blev ikke påvirket. Han kørte sin bedste tid i 1.03.971. Det gule flag skyldtes Pierre Gasly, der kørte for bredt i sidste sving og lavede en 720 graders piroutte.











