McLaren vil af med B-holdene

Kevin Magnussen Copyright Haas F1 Media

McLaren teamchef Andreas Seidl mener, at ‘B’-holdene skal forbydes. Det handler om, hvor meget et hold kan hjælpe et andet hold. Haas er ofte blevet kaldt for Ferraris B-hold, når det er gået godt for holdet.

Det er da heller ikke forkert, at Ferrari har været lidt inde over den nye Haas. Haas har et lille kontor inde på Maranello-området. Andreas Seidl vil have retningslinjer for hvor meget et andet hold kan hjælpe.

Andreas Seidl
Copyright McLaren Media

Til den spanske avis ‘AS’ udtaler teamchefen:

“Haas fortjener resultaterne for der er regler, og de følger dem fuldt ud. Vi beklager os ikke over det.”

“Men det er et spørgsmål om princip, og hvordan F1 skal være i fremtiden.”

“Alt relateret til bilens performance bør blive ordnet af hver enkelt hold.”

Hvor mange ideer har Ferrari leveret til Haas?
Copyright Haas F1 Media

Problemet med B-holdene er, at A-holdene kan prøve nye ting af på B-holdet og samtidig hjælpe B-holdet med performance.

“Det tillader B-holdet at præstere bedre med mindre indsats, og det er mere bekymrende, at A-holdet får en fordel.”

Andreas Seidl vil have alt udover gearkasse og power unit forbudt. Ikke noget med at bruge en andens vindtunnel eller produktionsapparat.

“Alt der ikke kan blive overvåget ordentligt skal forbydes.”

Otmar Szafnauer (USA) Alpine F1 Team, Teamchef.
Copyright Alpine Racing

Alpine teamchef Otmar Szafnauer, der var hos Racing Point med Pink Mercedes’ siger dog, at det kan være svært at kontrollere. Teamchefer og tekniske chefer mødes også på tværs af holdene.

“Man kan tage en kaffe sammen og dele ideer. Hvordan går det med det nye gulv? Eller gør ikke det, det fungerer ikke.”