Max er den bedste, men Kimi imponerer

Franz Tost Copyright Red Bull Contentpool

Den tidligere VCARB-chef Franz Tost udtaler i et interview, at Max Verstappen er den bedste i Formel 1, men den VM-førende Kimi Antonelli imponerer.

Ordene blev givet til podcasten ’15 Love – Der Business podcast’, og selv om man nok forvente, at Franz Tost er farvet med sit kendskab til Max Verstappen, så er der roser til Mercedes’ unge stjernefrø.

“Max Verstappen er lige nu den klart bedste kører Formel 1 – ingen tvivl om det.”

“Men jeg er nødt til at sige, at Kimi Antonelli gør et sensationelt job – Virkelig imponerende.”

Kimi Antonelli fejrer sejren med sine mekanikere
Copyright Mercedes AMG

Specielt måden som Kimi har sat sig i respekt og dominerer holdkammeraten George Russell.

“Jeg er overrasket over, at Kimi så tydeligt har Russell under kontrol.”

“Han er hurtigere – Jeg forventede ikke så meget. Antonelli har leveret en sensationel præstation i de første løb med den erfaring han har.”

“Den ro han kører med, det overblik han viser – han hører allerede til blandt de nye superstjerner.”

Kimi Antonelli har en god mentor i Toto Wolff, der kan styre sin unge kører.

“Det vigtige er ikke at blive for overmodig. Med Toto har han en fremragende teamchef og leder, og han vil guide ham korrekt.”