Lukkeperioden forlænges

Toro Rosso i Parc Ferme Copyright Red Bull Contentpool

Formel 1-holdene har i forvejen haft påtvunget nedlukning/sommerferie, men FIA valgte igår at forlænge den periode, som holdene og motorfabrikanterne skal holde lukket.

Alle hold og motorfabrikanter har været nedlukket i 35 dage, men nu har holdene fået yderligere fire uger påkrævet og motorfabrikanterne 14 dage mere.

Dog er der en lille undtagelse for begge parter. På dag 50 og 36 må 10 mand fra hold og motorfabrikken  vende tilbage til arbejde, hvor de tillades at arbejde på længerevarende projekter.

Det vil sige, at de 10 mand fra holdet f.eks. Ikke må arbejde på aerodynamik til den nuværende bil til den kommende sæsonstart.