Charles Leclerc er lynende hurtig, men han overkører bilen. Hvordan han kører de tider er imponerende og det undrer tidligere Formel 1-kører Christijan Albers.
Hollænderen, der bla. kørte for Midland i 2006, da han blev flippet rundt af Yuji Ide på Imola, udtaler til ‘MBS News’:
“Han er den første kører, som jeg ikke kan vurdere. Jeg mener Leclerc altid overkører bilen.”
“Det er et mysterie for mig, hvordan han konstant kører de tider, når han kører så vildt.”
“Det er et vigtigt år for ham. Nu skal vi se om han kan forblive stærk og konstant under pres.”
Omkring Sebastian Vettel siger Albers:
“Vettel har stadig farten, men han bliver irriteret, når nogle er lige så hurtige. Det var derfor han ønsker at beholde Kimi som holdkammerat. For en sikkerheds skyld.”