Kun en officiel F1-præsæsontest

George Russell Copyright Pirelli

Der vil stadig være to præsæsontest i år, hvor holdene kan teste de nye biler, men kun testen i Bahrain vil være en officiel test. Det vil sige med live timing, tv-billeder og det hele.

Den første test i Barcelona fra 23. til 25. februar bliver så low key, at end ikke tilskuere vil få lov at komme ind til testen. GPnews fik informationen allerede i tirsdags, men nu er det bekræftet af bl.a. den spanske sportsavis ‘AS’.

“Barcelona-testen har mistet sin officielle status.”

Der bliver ingen tilskuere på tribunen til årets første test
Copyright Ewert Foto

Det bliver derfor en langt mere privat test end normalt, og der forventes mere one-off test liveries på bilerne, så der vil være maksimal opmærksomhed til testen i Bahrain.

“Det er Bahrain, der vil tage opmærksomheden med al medieopmærksomheden.”

“Barcelona har mistet sine privileger, hvilket betyder at flere hold overvejer at bruge provisoriske liveries der.”

Avisen ‘El Mundo Deportivo’ skriver, at det ikke er sikkert pressen får adgang.

“Hvad der mangler er at se om de vil lade pressen komme ind. Hvis de gør, så vil vi være der.”

Testen i Bahrain bliver afviklet fra 10. til 12. marts ugen før sæsonåbneren på samme bane.