Suzuka har gennem årene lagt asfalt til mange VM-afgørelser. Det skete sidste år, hvor Max Verstappen blev verdensmester, og i år var ingen undtagelse, bortset fra at det var Red Bull Racing, der blev konstruktørmestre.
Efter en god start, hvor han dog i et par sekunder blev presset af Oscar Piastri og Lando Norris, og teknisk set kun var toer i sving 1, så var han forrest i sving 2 og her blev han resten af løbet, på nær et par omgange efter første pitstop. 53 omgange senere havde han bragt sig tættere på sit tredje mesterskab, og sikret Red Bull Racing deres nyeste konstruktørmesterskab.

Copyright Red Bull Contentpool
Sergio Perez var ikke til nogen hjælp for Max Verstappen eller Red Bull, og trods han havde været udgået kom tilbage til banen for at afsone en fem sekunderstidsstraf, hvor efter han blev trukket ud af løbet. De to Red Bull-køreres løb kunne ikke have været mere forskellige.
Logan Sargeant gjorde ikke sin karriere i Formel 1 noget godt, da han smadrede sin bil i kvalifikationen. Bilen kunne ikke reddes, så Williams måtte tage sit reservechassis i brug, hvilket gav amerikaneren en pitlane-start og en tidsstraf på 10 sekunder.
Trods en pitlane-start blev han alligevel involveret i ballade på første omgang, og der var ballade i begge ender af gridden. I front påkørte Sergio Perez Lewis Hamilton og måtte i pit for at få skiftet forvinge. Bagerst i feltet var der også ballade, som fik store implikationer for flere kørere. Valtteri Bottas efterlod flere vragdele på banen, og der måtte Safety Car på banen.

Copyright Red Bull Contentpool
Flere biler havde været involveret, og det var sandsynligvis medvirkende til, at Alex Albon senere i løbet udgik. Liam Lawson og Nico Hulkenberg fik begge gode starter, og noget at avancere et par pladser inden SC-skiltet kom frem.
Løbet blev genstartet på omgang fem, hvor Max Verstappen tog starten og trak fra. Valtteri Bottas når dog kun hårnålen før han holder den forkerte vej. Logan Sargeant har ramt ham, og finnen ender med at køre i pit og udgå. Sergio Perez fik fem strafsekunder for sin påkørsel af Lewis Hamilton.
George Russell lavede en switcheroo med Lewis Hamilton, hvor han først kom forbi for derefter at miste pladsen igen. Yuki Tsunoda startede den officielle pitstoprunde efter kun 10 omgange.

Copyright Red Bull Contentpool
Som feltet begynder at sprede sig lidt, ligger Kevin Magnussen foran Esteban Ocon. Den plads mister han dog, da Ocon bruger DRS på at køre forbi. Det får Sergio Perez op til Kevin, og med blokerede dæk crasher han ind i Kevin, der så holder den forkerte vej. Begge kørere må en tur i pit herefter.
Sammenstødet har kostet en Virtual Safety Car. Lige inden kører Oscar Piastri i pit, og så begynder bilerne ellers at køre i pit. Spoon-kurven og den efterfølgende dobbelt-venstre havde masser af action med flere overhalinger.
Pitstops og mange nærkampe gav rigtig god underholdning. George Russell på en et-stopper kedede sig ikke, mens størstedelen af kørerne tog to eller tre pitstops. Det gjorde, at der konstant var nærkampe på banen.
Der var flere kampe mellem holdkammerater. Lando Norris kom forbi Oscar Piastri på en teamordre. Lækre overhalinger var der også flere af. Lewis Hamilton overhalede Fernando Alonso i 130R.
Lance Stroll blev trukket ud af løbet på grund af en fejl på bagvingen. For at undgå en samme fejl på Alonsos bil bliver han advaret mod at køre for meget på kerbs.

Copyright Red Bull Contentpool
Haas vidste godt, at Suzuka ville blive en svær bane. Både Kevin og Nico gennemførte dog, men som de to sidste på banen. George Russell blev en rullende chikane på sin strategi med kun et pitstop. Norris, Piastri og Leclerc kom nemt forbi. Så var det Lewis’ tur, og han fik det lidt sværere.
Kampen om at være bedste Mercedes-kører var tydelig, men en teamordre sikrede Lewis Hamilton kom forbi. Det skete for at beskytte Lewis Hamilton mod et angreb fra en hurtig Carlos Sainz. Carlos Sainz gjorde kort proces på George Russell, men afstanden op til Lewis kunne ikke hentes.

Copyright Red Bull Contentpool
Kort inden Max Verstappen tager sejren lapper han begge AlphaTauri-racere, der desværre slutter lige udenfor pointene. Sejren sikrer dog, at Red Bull Racing tager endnu et konstruktørmesterskab, mens Max må vente til Qatar, hvor han allerede i lørdag i sprinten kan blive kåret som ny mester.
Du kan se højdepunkter fra Japans GP her.

Husk du kan se Formel 1 på Viaplay, TV3+, TV3 Sport og F1TV Pro.