INDY: Scotty Mac fik endelig sin ovalbanesejr

Scott McLaughlin Copyright Penske Entertainment

Scott McLaughlin tog sin første sejr på en ovalbane, da han natten til søndag dansk tid vandt HyVee 250. Løbet var fyldt med crashes og gulflagsperioder. Lundgaard udspillede sin rolle inden løbet overhovedet kom i gang.

Den hurtige shortoval Iowa Speedway havde kun en dansker på gridden. Christian Rasmussen kører ikke ovalerne (Indy 500 undtaget), så der var kun Christian Lundgaard på banen, og han har stadig ikke fået styr på ovalerne.

Starten på Iowa 1
Copyright Penske Entertainment

Da løbet skulle starte skete to uheld uafhængige af hinanden. Det første var David Malukas, der ramte stykket mellem ovalen og det flade stykke, der skiller oval fra afkørselsarealet. Det sendte David Malukas rundt og han ramte Agustin Canapino, der ramte sin holdkammerat Romain Grosjean. Forfærdelig start på løbet og et par hundrede meter længere tilbage, gjorde Christian Lundgaard det samme.

Lundgaard var dog solo, men resultatet var det samme. De første udgåede biler, men RLL-holdet fik Christian tilbage i løbet. Over 62 omgange efter vinderen ved det ternede flag, men det lykkedes alligevel at rykke fra plads 23 til plads 22. Avancementet skete fordi Alex Palou havde et uhyre sjældent crash, da der var 70+ omgange tilbage.

Romain Grosjean fik også en tur på banen, små 135 omgange tilbage. Han blev dog trukket ud af løbet, da han ikke kunne avancere i løbet. Løbet var dog præget af crashes og gennemkørselsstraffe.

Gennemkørselsstraffe fordi bilerne skal køre single line under safety car, og de må først skifte bane når det grønne flag blev givet. Det havde flere kørere problemer med, og de fik straffe.

Colton Herta har fået en god start på sommerperioden og startede fra pole. Den holdt han indtil første pitstop, hvor det lykkedes Scott McLaughlin at komme forrest. Colton Herta døjede med vibrationer i bilen pga et dæk, og da han endelig fik lov til at komme i pit til nye dæk kunne man fra pitten se røg på banen.

Det var Alex Palou, der crashede og det sendte Colton Herta en omgang tilbage. Den fik han igen ved en senere gulflagsperiode, men han var sidste kører på den førende omgang.

Josef Newgarden rykkede 19 placeringer op i løbet og tog tredjepladsen fra Scott Dixon ved løbets sidste genstart. Pato O’Ward der vandt sidste uge i Mid-Ohio tog plads to.

Jack Harvey er skadet, og ville gerne trække sig ud af løbet. Conor Daly er i Iowa, men Indycar officials tillader ikke et kørerskifte, når Conor Daly ikke har haft hverken trænings- eller kvalifikationsomgange.

Søndag køres der igen på Iowa Speedway. Christian Lundgaard starter 19’er.

Iowa 1 2024 – Race

Søndagens løb kan ses klokken 18.00 på Viaplay og TV3 Max, så løbet er slut inden EM-finalen mellem England og Spanien.