Indy: Palou dominerede, Power vandt mesterskabet

Alex Palou vandt på Laguna Seca 2022 Copyright Penske Entertainment

Will Power blev lørdag den hurtigste kører i Indycar, da han tog sin pole position nummer 68. Dermed gik han forbi Mario Andretti og søndag kronede han så sæsonen med sit andet mesterskab i Indycar. Otte år skulle der gå før Will Power igen vandt Astor Cup-trofæet.

Inden han kunne løfte trofæet skulle han dog lige igennem 95 hæsblæsende omgange rundt på Laguna Seca Raceway. Danske seere missede de første 24 omgange, da løbet blev fremrykket i forhold til den danske sendeplan.

Heldigvis tog Alex Palou først føringen på omgang 27 og den afgående mester så sig ikke tilbage. Med et tempo som end ikke Josef Newgarden kunne følge trak han fra. Josef startede helt nede på plads 25, men den tidligere mester har en evne til at køre og skabe sit eget løb.

Med flere flotte overhalinger ind i Cork Screw (Proptrækker-chikanen, red.) kørte han sig helt frem til plads to, men der skulle mere end almindelig held til for at kunne tage titlen. Det første krævede en sejr, det andet krævede Will Power skulle slutte markant dårligere end Josef. Ingen af delene skete, men et flot punktum på en sæson, hvor en afkørsel i Iowa ændrede det hele.

Marcus Ericsson, Scott Dixon og Scott McLaughlin var også potentielle titelkandidater, men for Marcus og McLaughlin var det mere teoritisk. De kæmpede en god kamp, men var aldrig i nærheden af toppen.

Årets rookie mesterskab skulle også afgøres. Christian Lundgaard havde en lille føring foran David Malukas, der dog startede længere fremme. Christian kørte et flot løb og sluttede p5 foran Romain Grosjean der blev overhalet sidst i løbet. Dermed blev han Rookie of the Year, der betyder meget for amerikanerne, noget mindre for Christian, men som han nok alligevel vil være stolt af.

En god afslutning på sæsonen for vores danske kører, der i Nashville og Portland blev ramt af sort uheld, der ødelagde flotte resultater.

Vinder blev Alex Palou, som skrevet tidligere, og selv om vi ved, at han fortsætter i Indycar, så vides det stadig ikke om det bliver for Chip Ganassi Racing eller Arrow McLaren SP endnu.

Juniorserien Indy Lights sluttede også på Laguna Seca. Her blev kørt en dobbeltafdeling, og danske Christian Rasmussen blev toer lørdag og dominerede søndagens løb fra pole position til sin anden sejr i sæsonen.

Will Power gennemførte samtlige omgange i dette års Indycar-mesterskab.

Resultatet af løbet på Laguna Seca blev:

Plads Nr Kører Omg. Afstand Interval Ført ST Motor Point Team
1 10 Alex Palou 95 0.000s 0.000s 67 11 Honda 510 Chip Ganassi Racing
2 2 Josef Newgarden 95 30.3812 30.3812 5 25 Chevy 544 Team Penske
3 12 Will Power 95 33.8528 3.4716 17 1 Chevy 560 Team Penske
4 7 Felix Rosenqvist 95 35.5322 1.6794 5 8 Chevy 393 Arrow McLaren SP
5 30 Christian Lundgaard 95 50.8901 15.3579 0 16 Honda 323 Rahal Letterman Lanigan Racing
6 3 Scott McLaughlin 95 56.1091 5.2190 0 7 Chevy 510 Team Penske
7 28 Romain Grosjean 95 57.9853 1.8762 0 4 Honda 328 Andretti Autosport
8 5 Pato O’Ward 95 59.9521 1.9668 0 5 Chevy 480 Arrow McLaren SP
9 8 Marcus Ericsson 95 62.6247 2.6726 0 9 Honda 506 Chip Ganassi Racing
10 27 Alexander Rossi 95 65.3231 2.6984 0 3 Honda 381 Andretti Autosport
11 26 Colton Herta 95 67.6483 2.3252 0 18 Honda 381 Andretti Autosport w/Curb-Agajanian
12 9 Scott Dixon 95 67.9752 0.3269 0 13 Honda 521 Chip Ganassi Racing
13 18 David Malukas 94 1 omg 22.0580 0 6 Honda 305 Dale Coyne Racing with HMD
14 21 Rinus VeeKay 94 1 omg 0.8496 0 14 Chevy 331 Ed Carpenter Racing
15 29 Devlin DeFrancesco 94 1 omg 5.4576 0 20 Honda 206 Andretti Steinbrenner Autosport
16 48 Jimmie Johnson 94 1 omg 8.6239 0 23 Honda 214 Chip Ganassi Racing
17 60 Simon Pagenaud 94 1 omg 0.4442 0 10 Honda 314 Meyer Shank Racing
18 15 Graham Rahal 94 1 omg 0.2226 0 19 Honda 345 Rahal Letterman Lanigan Racing
19 06 Helio Castroneves 94 1 omg 2.3636 0 12 Honda 263 Meyer Shank Racing
20 45 Jack Harvey 94 1 omg 15.7484 0 21 Honda 209 Rahal Letterman Lanigan Racing
21 14 Kyle Kirkwood 94 1 omg 0.3851 0 17 Chevy 183 AJ Foyt Enterprises
22 16 Simona De Silvestro 94 1 omg 4.7839 0 26 Chevy 34 Paretta Autosport
23 51 Takuma Sato 94 1 omg 24.7101 0 22 Honda 258 Dale Coyne Racing w/RWR
24 20 Conor Daly 93 2 omg 10.8005 0 15 Chevy 267 Ed Carpenter Racing
25 4 Dalton Kellett 93 2 omg 54.7478 0 24 Chevy 133 AJ Foyt Enterprises
26 77 Callum Ilott 37 DNFl 2.0634 1 2 Chevy 219 Juncos Hollinger Racing