Indy: Svensk sejr i historisk Indy 500

Felix Rosenqvist vandt Indy 500 Copyright Penske Entertainment

Indy 500, eller Indianapolis 500 om man vil, er noget helt særligt, og det fik vi se igen i den 110. udgave af løbet. Efter 200 omgange fik vi skrevet flere rekordhistorier, tårer og sejr til Felix Rosenqvist.

Sikke en maj måned for Felix Rosenqvist. Først blev han far til Stella, så tog han sejren i USA’s største motorløb med 350.000 tilskuere på banen. Et løb, der bød på flest førerskift i historien og den tætteste sejr i historien. Kun 0.0233 sekund skilte Felix Rosenqvist fra David Malukas.

Indy 500 er aldrig kedeligt. Heller ikke i dag, hvor flere biler crashede. Først Ryan Hunter-Reay og det kostede Katherine Legge sin deltagelse, da hun tabte bilen i en undvigemanøvre.

Bilerne linet op 3 og 3 i 11 rækker
Copyright Penske Entertainment

Løbet nåede ikke at komme i gang før det næste crash. Ed Carpenter spandt i muren ved den første genstart. Josef Newgarden var også en tur i muren, da han kørte over banekanten på indersiden. Det krævede en tur forbi banens Medical Centre. Caio Collet havde den sidste store afkørsel og det gav rødt flag.

Skuespiller Brendan Fraser flagede løbet i gang, og lige fra starten blev føringen vekslet. Der skulle ende med at være 70 forskellige førere af løbet, hvilket er ny rekord, men en større del af disse var samarbejde mellem flere kørere.

På omgang 18 som desværre gav løbets første crashes blev afdøde Kyle Busch hyldet. Kyle Busch kørte med nummer 18 på sin M&M’s folierede NASCAR i mange år. Det gav en FCY (Full Course Yellow) og de fleste kørere valgte at tage deres første pitstop her. Kun Rinus Veekay, Romain Grosjean, Caio Collet og Jack Harvey valgte at blive på banen,

Kyle Busch Tribute på omgang 18
Copyright Penske Entertainment

Da løbet blev genstartet efter Ed Carpenters uheld fik vi den første rookie-føring. Caio Collet kørte forbi Alex Palou. Den holdt ikke længe, da først Alex Palou gik i front og siden Conor Daly, hvis p1 medførte et jubelbrøl på tilskuerpladserne. Conor Daly er ægte Indiana’er, så det var hjemmebanehelten, der gik i front.

David Malukas var Penskes bedst kvalificerede kører, men på omgang 45 havde Josef Newgarden og Scott McLaughlin kørt sig op, så Penske var 3-4-5. Indy 500 er et økonomiløb, hvor det handler om at overleve de første 160 omgange. Det handler derfor om at ligge i læ bag en anden bil for spare på de gyldne dråber.

Derfor kunne man se den førende køre op til backmarkers men ikke overhale dem. Det kunne måske give en omgang eller to mere imellem pitstops, og måske til sidst spare et pitstop. Christian Rasmussen kom i front et par omgange, da han kørte på en alternativ strategi.

Ed Carpenter Racing havde et horribelt løb. Først crashede Ed Carpenter, så udgik Alexander Rossi med tekniske problemer, og til sidst udgik Amarkaneren med motorproblemer.

Will Power smider olie/væske på banen og ender med at holde stille i warm up-lanen på vej ud af pitten. En god ide så det blev holdt væk fra racing line. En anden bil kørte samtidig i pitten og smed olie/væske. Så FCY og en lukket pit.

Igen kørte de fleste i pit, da den blev åbnet på omgang 98. Scott Dixon kommer først tilbage på banen og er nummer et bag safety car. De kører uforholdsmæssigt mange omgange bag Chevrolets safety car, men det skyldtes støvregn og smådryp ude på banen. Der kommer rødt flag på omgang 108.

Banen bliver dog tørret op og løbet genoptages. Der blev kørt to omgange bag safety car inden det grønne flag. En ting som de mange safety car-perioder viste var, at det var umuligt for den førende at forsvare sin føring, når løbet blev givet frit igen. Det skete hver gang.

Der gik dog kun nogle få omgange, så var safety car tilbage. Støvregn var årsagen denne gang. Flere kørere tog pitstop, da pitten blev åbnet. Regnen kunne reelt afgøre løbet, så det handlede om at kunne køre så langt som muligt, hvis løbet skulle blive stoppet og ikke genoptaget.

Felix Rosenqvist
Copyright Penske Entertainment

Christian Lundgaard var en af kørerne, der valgte at køre i  pit. Han blev dog overhalet af Romain Grosjean på vej ind i pitten, men det må man ikke under safety car, så franskmanden fik en straf.

David Malukas kommer i front, da løbet genstartes, men inden han passerer målstregen, der crasher holdkammeraten Josef Newgarden. Under den efterfølgende genstart er det Malukas, der falder bagud. Slipstrømmen er så effektiv, at ingen kunne forsvare føringen ved en genstart.

Der blev byttet placeringer mellem Conor Daly, Scott McLaughlin og Alex Palou over de næste mange omgange. Næste pitstoprunde blev kørt under grønt flag, men ingen af kørerne kunne køre til mål på dette tidspunkt med 50+ omgange tilbage.

Dennis Hauger fra vores norske broderland tager sit sidste pitstop med 35 omgange tilbage. Desværre blokerer han hjulene inden i pitten og kører derfor for stærkt. Det gav en straf og så var Dennis ude af topkampen.

Pato O’Ward kører i pit to omgange før Felix Rosenqvist, og de to omgange skulle få stor betydning. mens Alex Palou, Scott McLaughlin og co. skulle have et ekstra pitstop, så kunne de to bedstevenner og tidligere holdkammerater køre i mål. Det så særdeles godt ud for en sejr til enten Pato eller Felix.

De to ligger og slås, Mick Schumacher unlapper sig, og Mick bruges som læ. Det lignede en direkte kamp mellem Felix og Pato, Meyer Shank Racing og Arrow McLaren, men så crashede Caio Collet. Det gav et rødt flag igen, mens banen blev ryddet op.

Løbet blev genoptaget med otte omgange tilbage. Lappede biler blev sendt igennem pitten for at de førende kunne få en ren kamp. I genstarten går Marcus Armstrong forbi Rosenqvist og O’Ward. David Malukas smuttede med, og så så det sort ud for Felix. Mick Schumacher giver en hjælpende hånd, da hans RLL-bil skøjter op og kysser væggen, men ikke mere.

FCY og da løbet genoptages er det med Marcus Armstrong i front til en omgangs drabelig duel før det ternede flag. David Malukas tager dog føringen og skal holde fire km med 340+ km/t. Ud af sidste sving kommer Felix Rosenqvist og ved at køre højt på banen, så får han lige præcis sendt sin MSR-racer først over målstregen efter 200 hæsblæsende kilometer.

En svensk sejr, den tredje i historien efter Kenny Bräck og Marcus Ericsson var nu i historiebøgerne. Penskes to kørere David Malukas og Scott McLaughlin blev 2-3. David Malukas var knust, helt grædefærdig. Så meget energi tager banen ud af kørerne. Så tæt på og alligevel så langt væk.

Noget som Pato O’Ward kan tale med om for han har oplevet præcist det samme to gange. det var en populær sejrsherre som fik sin mælk på podiet. Nu venter en travl uge for den svenske vinder inden det i næste weekend går løs i Detroit.

Indy 500 2026 – Race