På papiret en tilbagegang, men for Indycars overlevelse nok en fordel. Alle biler har fire hjul, og de bruger alle fælge. Fælgene er dyre og derfor overvejer man at skifte til en billigere løsning.
Det bliver dog ikke lige her og nu, men nok nærmere 2027, hvor der snakkes om en ny bil, muligvis allerede 2026, men forslaget giver mening. De nuværende fælge (eller hjul som vi herfra omtaler dem) er af magnesium.
Det materiale er dyrt, men vejer ikke meget. Det bliver kun dyrere efterhånden, som leveringerne bliver færre, og derfor overvejer Indycar at bruge aluminiumshjul i fremtiden.
Aluminium er billigere, men også tungere, og alle ved at vægt er skidt i motorsport.
De fleste Indycar-hold har dog et lager af magnesiumdæk på lager. Flere af dem har modificeringer til at hjælpe aerodynamikken og kølingen. O.Z. Racing er den primære leverandør af dæk til Indycar.
De er i snak med Indycar-organisationen omkring aluminiumshjul, og hvis de kan få dimensionerne og vægten til at ligne magnesiumhjulene, så er det nærmest en no-brainer.
Det er ‘Racer’ der melder ud om den nye dæktype. De nuværende magnesiumdæk koster 1.650 dollars stykket. Aluminium vil give en besparelse på ca. 50%, og forbruget af dæk er ca 50 dæk om året afhængig af skader.