Indy Lights-mester kan skifte til Europa

Linus Lundqvist Copyright Penske Entertainment

Linus Lundqvist er dette års Indy Lights-mester. Normalt er det kotyme, at mesteren rykker videre op i Indycar, men sådan bliver det måske ikke i år. Den unge svensker fra Stockholm udelukker ikke, at han kan vende hjem til Europa.

Da Linus blev mester sagde han:

“Jeg kan ikke rigtig sætte ord på det for at være ærlig. Så mange følelser, ikke bare i år, men fra alt der har ført til dette øjeblik.”

Linus Lundqvist
Copyright Penske Entertainment

“Den største sejr i min karriere, mit liv. Super vigtigt. Forhåbentlig kan vi gøre noget i fremtiden, men lige nu, der nyder jeg det bare.”

Vinderen af Indy Lights får normalt et legat på $1.000.000, der som minimum dækker to løb ´+ Indy 500 i Indycar. I år er beløbet dog blevet halveret, og det kan betyde Indycar-debuten ikke bliver til noget næste år.

Linus Lundqvist
Copyright Penske Entertainment

Derfor overvejer Linus at vende hjem til Europa og sandsynligvis finde et sæde i F2.

Danskerne Benjamin Pedersen og Christian Rasmussen sluttede fem og seks i Indy Lights-mesterskabet.