Vasseur vil ikke udtale sig

Frederic Vasseur Copyright Ferrari Media

Ferrari teamchef Frederic Vasseur nægter at udtale sig om Liam Lawson/Yuki Tsunoda-byttet. Det udtaler han i interview til ‘L’Equipe’, hvor han siger, at der er mange ting, som vi ikke kender til, der kan ligge til grund for dette.

“Dette er en typisk Red Bull-historie, men du aner ikke, hvor svært det er at vurdere de processer, der sker i et hold.

“Vi ved ikke, hvad der foregår der, og hvad der fik dem til at tage den beslutning. Det kan der være milliarder af årsager til, kun kendt af teamet og den enkelte kører. Og nogle gange kender køreren dem ikke.

“Så jeg vil helst ikke kommentere.”

Liam Lawson og Esteban Ocon duellerer
Copyright Pirelli

“Jeg føler nok, at det er for hårdt at træffe sådanne beslutninger efter kun to løb. Men samtidig har vi ikke engang 10 procent af informationerne, så det er bedre ikke at forsøge at dømme nogen.

“Jeg hader det, når folk prøver at dømme os, så jeg vil ikke dømme andre.”

Max Verstappen og Liam Lawson
Copyright Red Bull Contentpool

Ferrari fik diskvalificeret begge deres biler i Kina, dog for to forskellige forseelser. Ferrari har ikke forsøgt at snyde. Ferrari var lidt for aggressive, men dets vægt og gulv-opsætninger, men at forsøge at snyde har de ikke. De søgte mod grænsen, og overskred den.

Tidligere Ferrari-kører Rene Arnoux  tror ikke på snyd. Det siger han i et interview til ‘La Gazzetta dello Sport’.

“Ferrari prøvede ikke at snyde. Det udelukker jeg kategorisk.”

“Hvis Leclercs bil havde været ti kilo for let, eller hvis Hamiltons bil havde været i åbenlys krænkelse, så okay, vi skulle stille spørgsmålstegn ved det. Men det her var et spørgsmål om nuancer – en tilfældig anomali.”

Lewis Hamilton
Copyright Ferrari Media

Omkring Ferrari og Lewis Hamilton må Frederic Vasseur dog på banen. Det er ikke Ferrari, der forskelsbehandler de to kørere.

“Folk siger ‘Ah, I lavede meget larm med Lewis i vinter’ – men nej. Det var pressen, der lavede meget larm. Vi bad ikke om noget. Vi tog et billede. Vi lavede ikke engang et interview. Vi lavede ikke engang lanceringen i Maranello.”

Charles Leclerc
Copyright Pirelli

Ankomsten af Lewis Hamilton har til dels overskygget Charles Leclerc hos Ferrari.

“Han er mindre i søgelyset, det er sandt, men det giver ham mere tid til sig selv, til at lave andre ting, til at være sammen med sine ingeniører. Så der er noget godt i denne situation.”

“Der vil måske være lidt frustration, lidt jalousi, men jeg tror, ​​Charles er intelligent nok til at forstå situationen og se den positive side af alt dette. Han kan forpligte sig 100 procent til at nå det sportslige mål.”