INDY: Kyle Kirkwood snupper ny sejr på ny gadebane

Kyle Kirkwood Penske Entertainment

Søndag blev Freedom 250 kørt i Washingtons gader på en specielanlagt bane, der kom forbi mange store monumenter. Med Præsident Donald J. Trump blandt tilskuerne, så han Kyle Kirkwood tage sejren i det længste gadeløb i historien.

250 miles eller 147 omgange rundt i gaderne var distancen. En hård distance i en weekend kørt over kun to dage. Træningerne havde vist, at banen kunne slå fra sig. Kvalifikationen havde Alex Palou som hurtigste mand, mens Christian Rasmussen tog karrierens bedste startplacering som nummer fire. Christian Lundgaard startede fra plads ni.

Løbsstart
Penske Entertainment

Det var præsidenten, der startede løbet med det grønne flag. Alle kom overraskende igennem første sving. Der var ellers forventet ballade, men den udeblev men vi fik alligevel en FCY på omgang 2. Der var vragdele på banen. Kyle Kirkwood tog ellers Alex Palou i starten og gik i front. Christian Lundgaard rykkede også tre placeringer frem på første omgang.

På omgang 5 var der igen grønt. David Malukas og Christian Lundgaard sloges på banen, men som de fleste andre gange blev David den lille. Der blev kørt pænt. Det var et langt løb over 400 km, så at sætte bilen i muren kunne blive meget dyrt.

På omgang 19 var der igen Full Course Yellow. Der var kulfiber på banen, og pitten blev åbnet på omgang 21. Det udnyttede David Malukas til at gå off-strategy i et forsøg på at rykke frem med en alternativ strategi. Da løbet blev givet frit rykkede Josef Newgarden forbi Alexander Rossi.

David Malukas’ sats gik dog ikke på omgang 37 stod hans Penske-racer i muren. Sting Ray Robb holdt også i muren. Det lignede kontakt, men Malukas havde et solouheld, hvor Sting Ray Robb ikke kunne undvige. De første to DNF i løbet. “I had no place to go” kaldte Sting Ray over radioen.

Det gav FCY og da pitten blev åbnet, så var det med stort set alle kørere i pit. Med masser af biler i pitten kombineret med dæk og mekanikere, så er der ikke meget plads. Her lavede Alex Palou en ukarakterisk fejl, da hans bil ramte Mick Schumachers ene dæk. Det betegnes som manglende kontrol over bilen og bliver belønnet med en gennemkørselsstraf, der først kan tages under grønt flag.

Kørerne der havde taget det tidlige pitstop var nu med fremme og Graham Rahal var i front. Det gav nogle dueller og desvære en episode, hvor Christian Rasmussen var involveret. GPnews vil umiddelbart sige, at det ikke var Christians skyld. Christian rammer Rinus VeeKay, men kun fordi Marcus Armstrong rammer Christian. Så en dominoeffekt, men det ændrede ikke på Rinus VeeKays respons til de amerikanske kommentatorer.

Med Rasmussen nær må man forvente ballade. Christian Lundgaard blev fanget i episoden, men var uskadt bortset fra et par placeringstab.

Alex Palou havde et rædselsløb
Penske Entertainment

Ny FCY og da pitten åbnede var det med Alex Palou, Christian Rasmussen og Alexander Rossi i pit. Graham Rahal var forrest, da genstarten kom på omgang 51. Kyle Kirkwood var hurtig til at gå forbi, og svaret på hvem der havde skylden for Rasmussen/VeeKay-episoden kom i form af en 10 sekunders stop’n’hold-straf til Marcus Armstrong.

Christian Lundgaard kæmpede sig tilbage mod fronten og kom forbi Felix Rosenqvist. Der var skandinavisk duel, da Marcus Ericsson kæmpede sig forbi norske Dennis Hauger. Lundgaard kom tilbage på p5, da Graham Rahal tog sit planlagte pitstop.

Når tingene går godt for Alex Palou er han ikke til at stoppe. Når det går den anden vej…Alexs pitstop var helt katatrofalt. Venstre hjulmøtrik ville ikke på, og Alex måtte stoppes, da han allerede havde sat gang i bilen. Det var ikke i dag, at han skulle tage sit femte mesterskab.

Over de næste omgange går Scott Dixon, Romain Grosjean og Kyffin Simpson i pit. Alle biler foran Christian Lundgaard, og på omgang 77 var top 3 Kyle Kirkwood, Scott McLaughlin og Christian Lundgaard.

Pato O’Ward forbremser sig i sving 6 efter sit pitstop. Det koster en del placeringer og en masse tid. Will Power er på vej op mod Lundgaard. Kyffin Simpson kommer forbi Christian Lundgaard, da Christian skal i pit. Det tog nogle omgange for Christian at komme op til Kyffin og komme forbi.

Normalt er det Alex Palou, der sætter kørere tilbage med en omgang, men i dag var det Kyle Kirkwoods tur til at sætte spanieren en omgang tilbage. En nærmest ydmygelse af den spanske mester, der kunne være blevet mester hvis resultatet havde flasket sig.

Christian Lundgaard har været McLarens førende kørere på gade- og permanente racerbaner, og det har lagt pres på mexicaneren. Om det var derfor han kom i vejen for Christian Lundgaard skal være usagt, men i vejen kom han.

Will Power kommer forbi Kyffin Simpson og sætter nu sigtekornet på den danske McLaren-kører.

I de første faser af et Indycar-løb handler det om at udnytte Safety Car til at tage “hurtigere” pitstop. Sidste del af løbet handler det om at pitte så sent, men alligevel så tidligt, at man kan gennemføre løbet. Pitten lukkes med det samme der er FCY, og dermed kan en førende kører miste chancen for en sejr.

Så på omgang 112, 113 og 114 tager Kyle Kirkwood, Christian Lundgaard og Scott McLaughlin, deres sidste pitstop. Will Power ventede et par omgange før han tog sit sidste pitstop. Det var godt de blev taget for Alex Palous rædselssøndag fortsatte.

Hans højre fordæk rammer indermuren og sender ham i væggen på modsatte side. FCY og en Alex der halter tilbage til pitten med forvingen skrabende hen af asfalten.

På omgang 128 er der genstart. Der mangler 19 omgange og Scott McLaughlin ved, at det er hans sidste chance for at komme forbi Kyle uden kørerfejl eller teknisk defekt. Han dykker på Kirkwood, men har så meget fart på, at han ender i muren.

Felix Rosenqvist spinner sin Meyer Shank Racing-bil. Et pudsigt spin, men McLaughlin rammer dækmuren og river en del af bandereklamen med. Den anden friktion den giver spinner Felix rundt.

Efter den sidste genstart sker der heldigvis ikke andet end lidt positionsskift. Scott Dixon kommer forbi Josef Newgarden, Christian Lundgaard kommer lidt rigelig tæt på muren, men holder sin McLaren på banen og Power bag sig i det, der er en næsten perfekt Andretti-weekend.

Kyle Kirkwood vinder det første og sandsynligvis det eneste gadeløb i Washingtons gader. Christian Lundgaard og Will Power tager de to pladser på podiet, mens Marcus Ericsson på plads fire må se sine to holdkammerater på podiet. Christian Rasmussen bliver nummer 14.

Freedom 250 – Race

Christian Lundgaard var tilfreds med sin andenplads.

“Jeg synes, det er passende, at en amerikaner vandt, ikke? Vi gjorde vores bedste.”

Kyle Kirkwood var næsten grædefærdig

“Man kan slet ikke sætte ord på det – det er utroligt. Jeg er næsten i tårer. Det her er et stort øjeblik for os, et stort øjeblik for Amerika her med 250.”

Der resterer to weekender og tre løb i sæsonen.