Efter to skuffende weekender havde Kyle Kirkwood endelig tur i den. Pole Position, ført flest omgange og kronet med sejren. Det var en drømmeweekend for Kyle Kirkwood, for den sags skyld Andretti Autosport.
Solen skinnede over Long Beach og over Michael Andretti. Tre af hans kørere sluttede i Top 4 med Romain Grosjean 2’er og Colton Herta 4. Det kunne næsten ikke være gået bedre. Endelig var der store point til holdet med F1-ambitioner.
Josef Newgarden skulle dog bringe lidt nervøsitet i kampen om sejren. En kanonstart fra plads syv burde aldrig have bragt ham så tæt på føringen, som den gjorde. Noget som Scott Dixon påpegede i et interview under løbet, da løbets Bad Boy Pato O’Ward var medvirkende til Scotts DNF.
For mens Scott lå på p6 valgte Pato O’Ward at dykke indenom i et sving, hvor der kun er plads til en bil, så en skuldertackling sendte CGR-køreren i dækkene. Kiwien overlevede, men udgik senere med en defekt på bilen.
Pato O’Ward var tæt på at ødelægge flere andre køreres løb, men senere i løbet var det ham, der spandt rundt og selv om han kom videre var løbet reelt set slut for McLaren-køreren.
Josef Newgarden bragte sig i front efter den første pitstoprunde. Josef var på de omvendte dæk af Romain Grosjean og Kyle Kirkwood. Efter sidste pitstoprunde blev det rigtig svært for Texas-vinderen. Dæk der skulle holde i lang tid og værre end det, også en benzinøkonomi, der endte med at sende ham et godt stykke igennem feltet. Det skete også for Scott McLaughlin, der faldt igennem til sidst.
Will Power der startede på p13 formåede i stedet at rykke frem på andres uheld. Benjamin Pedersen forbremsede sig for enden af langsiden, og fik siden tekniske problemer med bilen.Christian Lundgaards løb var heller ikke noget at råbe hurra for, men det var det ikke for nogle af de tre RLL-biler, der kørte samlet over målstregen med vores danske kører efter Graham Rahal og Jack Harvey.
Løbet var på 85 omgange, og der var god underholdning hele vejen igennem. Om fjorten dage kører de på Barber’s Motorsport Park i Alabama, og så er vi tilbage på en permanent racerbane.

Husk Indycar kan ses på Viaplay og TV3 Sport.










