Det sidste af verdens helt store løb bliver nu også flyttet. Indianapolis 500 er verdens største enkeltstående begivenhed med næsten en halv million tilskuere rundt om den 2.5 mil lange ovalbane.
Man har taget konsekvensen af Coronavirussen og flyttet løbet til den næstsidste weekend i august. Rent faktisk kommer man til Indianapolis to gange for det relativt nye GP of Indianapolis skal stadig køres og det bliver det 4. juli.
Skulle man mangle en grund til at tage til Indianapolis den weekend, så deler Indycar datoen med NASCAR, der kører Brickyard 400 samme weekend.
Den reviderede kalender har ikke fundet datoer til åbningsløbet fra St. Petersburg og gadeløbet Long Beach endnu, men det arbejdes der på.
Den nye kalender ser således ud.
Dato | Sted | Banetype |
30. Maj | Streets of Detroit løb 1 | Gadebane |
31. Maj | Streets of Detroit løb 2 | Gadebane |
6. Juni | Texas Motor Speedway | Oval |
21. Juni | Road America | Racerbane |
27. Juni | Richmond Raceway | Oval |
4. Juli | Indianapolis Road Course | Racerbane |
12. Juli | Streets of Toronto | Gadebane |
18. Juli | Iowa Speedway | Oval |
9. August | Mid-Ohio Sports Car Course | Racerbane |
15.-16. August | Indy 500 – Kvalifikation | Oval |
23. August | Indianapolis 500 | Oval |
30. August | Raceway at Gateway | Oval |
13. September | Portland International Raceway | Gadebane |
20. September | Laguna Seca | Gadebane |
?? | Streets of St. Petersburg | Gadebane |
?? | Long Beach Grand Prix | Gadebane |