Hollands GP – Sprint – Russell fra start til slut

George Russell Copyright Mercedes AMG

Sprintløbet på Zandvoorth blev desværre ikke særlig spændende. George Russell startede fra pole og blev der hele løbet. Overhalinger var få, om end de var der. En eller to omgange længere sprint kunne dog have udløst et andet resultat.

De 24 omgange på Zandvoort foregik hovedsagelig på en tør bane. Der var varslet let regn på næstsidste omgang, men den kom i stedet i større omgang da de førende manglede en halv omgang.

Inden vi kom så langt skulle vi først have løbet sat i gang. Carlos Sainz og Fernando Alonso startede fra pitten, mens Charles Leclerc og Oliver Bearman var de eneste på Soft-dæk. Bearman fik noget ud af sine Soft i starten af løbet, men strandede bag holdkammeraten Esteban Ocon.

George Russell tog starten
Copyright McLaren Media

Franco Colapinto fik overhalet Yuki Tsunoda i sit første F1-løb siden sidste års Abu Dhabi Grand Prix. Mens George Russell styrede løbet i front, så forsøgte Lando Norris at hænge på, samtidig med at Kimi Antonelli skyggede Charles Leclerc.

Her kan du se højdepunkter fra sprintløbet. 

Sergio Perez havde et tidligt pitstop i sin Cadillac, men kom på banen to omgange efter de andre biler. Nico Hulkenberg var eneste officielle DNF selv om Carlos Sainz også blev trukket ud af løbet. Men gennemfører man 90% af løbsdistancen, så anses det som gennemført.

Løbet var generelt ret statisk, men da de førende kørte ud på omgang 18 slog Charles Leclerc til. Han bremsede sig indenom Lando Norris ind i Tarzan Bocht, hvilket er det første sving. Her tog han plads to og over de næste par omgange forsøgte Kimi Antonelli at gøre det samme.

Top 3 i sprinten; George Russell foran Charles Leclerc og Lando Norris
Copyright McLaren Media

Det kunne den mesterskabsførende dog ikke, så resultatet blev George Russell foran Charles Leclerc og Lando Norris. Alle klarede sig igennem regnen, men den faldt så kraftigt, at George Russell ikke var sikker på, at han kunne have overlevet en omgang længere.

Hollands GP 2026 – Sprintøb

Nu venter kvalifikationen. 1½ time før starten er banen tør. Den kan ses med optakt på TV3+, Viaplay og F1TV Pro.