Lando Norris kom godt i gang efter F1-sommerferien med hurtigste tid i begge træninger. Det var dog Aston Martin, der løb med de store blikke og til dels Ferrari af de modsatte årsager. F1 er tilbage.
Begge træninger bød på røde flag, når en bil endte i stenfanget og ikke kunne komme tilbage. Det skete bl.a. for Kimi Antonelli, der ikke fik sat mange omgang i banken før hans første træning var overstået.
Da F2 ikke kører på Zandvoort, så var banen helt ny for rookiekøreren. Generelt havde mange kørere problemer med at holde sig udenfor afkørselsarealerne og der blev sprøjtet med sten og kastet med bagende.

Copyright Pirelli
Her kan du se højdepunkter fra FP1.
Lewis Hamiltons havde et højfartssving, men udover et hak på selvtilliden, så kostede det kun fire store flatspots på dækkene. Ferrari havde det dog ikke nemt og sluttede overraskende langt ned.
Mercedes-motoren er den man skulle have i Hollands frie træninger. Syv af de otte første kørere i første træning var med den tyske stjerne som drivkraft.

Anden træning bød også på røde flag og en umiddelbart meget heldig canadier. I den hurtige stejlkurve i sving 3 crashede Lance Stroll. Heldigvis var vinklen en anden end den Daniel Ricciardo havde for et par år siden, og dermed slog rattet ikke tilbage og brækkede noget.
Lance Stroll kunne dog ses i pitten med en øm venstrehånd, da han forsøgte at tage køredragten af. Kørerne kæmpede mod regnen, men bortset fra noget støvregn, der så voldsomt ud på tv-billederne, så var det en tør session.

Copyright Pirelli
Alex Albon skabte også et rødt flag, da han røg i gruset i sving 1. Lewis Hamilton havde lidt mere optur og sluttede p6 efter Max Verstappen. Igen var Mercedes-motoren den rigtige at have, men meget overraskende var det Fernando Alonso, der sluttede først efter Lando Norris.
En svær sæsonstart for den spanske kører er vendt til point de sidste seks løb. Yuki Tsunoda havde en pæn træning på p7. Det er længe siden, at han har været så tæt på Max Verstappen.

Copyright Pirelli
Franco Colapinto som kører for sin fremtid i Formel 1 var også i Top 10. Isak Hadjar fik slet ikke sat en tid. Tekniske problemer på udomgangen betød, at han måtte se træningen fra en marshall post.
Her kan du se højdepunkter fra FP2.
Oscar Piastri kvajede sig i pitten og trak ud foran George Russell i fast lane i det man kunne kalde unsafe entry. Farten var dog så lav, men McLaren fik en bøde på €5.000 for forseelsen.
Lørdag går det rigtig løs. Først med den sidste træning inden det går løs med kvalifikationen.
De kan ses på henholdsvis TV3 Sport og TV3+, Viaplay og F1TV Pro.











