Forskelsbehandles Ferrari?

Ferrari filming day på Madring Copyright Madring Circuit

Ferrari har som det første Formel 1-hold kørt på den nye Madring med en Formel 1-bil. Det var en filming day, men ingen andre hold har fået chancen før. Carlos Sainz har dog kørt på banen i en noget tidligere tilstand.

Carlos Sainz kørte på banen med Lawrence Barretto/F1TV i passagersædet. Bilen var en Ford Mustang og seancen kan ses her.

Ferrari filming day på Madring
Copyright Madring Circuit

Ferrari kom dog med det helt store setup. Denne Filming Day skulle bruges til at checke systemer m.m. Dækkene var Pirellis showdæk, som ikke kan sammenlignes med det normale dæksortiment.

Selv om faktorerne ikke er de optimale, så kan Ferrari tage en masse data med hjem til analyse inden det første spanske grand prix i Madrid bliver kørt om lidt over to måneder.

Sitet Extremecarsf1 har lagt en lille video op på X. 

Ferrari filming day på Madring
Copyright Madring Circuit

Efter sigende gik det godt. IFEMA Madrid-præsidenten Jose Vicente de los Mozos fortæller, at vejen ikke har været helt nem. Der har været mange demonstrationer.

“At nå hertil har ikke været nemt.”

“Vi har læst og hørt mange farvede nyhedsartikler, der forsøgte at så mistillid og tvivl om projektet. Vi er stolte af det udførte arbejde.”

Spaniens Grand Prix køres 11. til 13. september. Det kan ses på TV3 Sport/TV3+, F1TV Pro og Viaplay.