Farligt at kombinere Indycar med Formel 1

Sæsonen startede i Texas 2020 Copyright Indycar

Fernando Alonso prøvede at vinde Indy 500 imens han stadig var aktiv Formel 1-kører, men det er umiddelbart ikke noget en kører bør prøve. Ikke at evnerne ikke vil være der, men fordi det er to meget forskellige udfordringer.

En udfordring som Lando Norris, da han kørte i det virtuelle Indycar-mesterskab, ikke lagde skjul på, at han ønskede et forsøg på i virkeligheden. Det fraråder Landos teamchef, Zak Brown, at han gør imens han kører Formel 1.

Man skifter ikke bare en Formel 1-bil ud med en Indycar og er konkurrencedygtig
Copyright Indycar

Til den amerikanske avis ‘Indy Star’ udtalte Zak Brown:

“Det er ret svært – ikke at kørerne ikke kunne gøre det.”

“En som Lando Norris mener jeg vil elske at prøve Indy, men at smide ham ud på dybt vand i løbet, mener jeg ikke kan anbefales.”

Fernando Alonso prøver igen i år at deltage i Indy 500 efter en god debut i 2017, men også en manglende kvalifikation sidste år. Alonso er nok den eneste, der kan kombinere Formel 1 med Indy 500.

Lando Norris har fortalt, at han gerne vil prøve Indianapolis 500 på et tidspunkt
Copyright McLaren Media

“Hvis han kører Formel 1 næste år, så vil man kunne se ham, med sin erfaring fra Indy i år, kunne tage direkte til Indy og have erfaringen til at være konkurrencedygtig og sikker.”

Der er dog kun en Fernando Alonso.

“Ikke bare vil jeg tvivle på, hvor konkurrencedygtige de vil være i situationen, det er også lidt farligt. Jeg tror ikke de vil få nok banetid til at kunne kalde den en klog beslutning.”