Onsdag blev den første af seks afdelinger kørt i Berlin på Tempelhof-banen. Det var business as usual for mesterskabsførende Antonio Felix da Costa, der lavede et clean sweep med pole position, hurtigste omgang og sejr.
Dermed bragte den portugisiske kører sig yderligere frem i mesterskabet, der fortsætter i aften på samme bane og med samme layout. For første gang blev der kørt mod den normale kørselsretning. Runde 3 og 4 i Berlin er på det normale layout.
Antonio Felix da Costa tog starten og havde det meste af løbet følgeskab af holdkammeraten Jean-Eric Vergne. De stak af som Mercedes plejer at gøre det i Formel 1, men så sørgede Robin Frijns for en safety car-periode, da et mislykket forsøg på en overhaling endte med kraftig nærkontakt med muren.
Robin forsøgte herefter at køre tilbage i pit, men han smed masser af stumper fra sin bil på banen og kunne alligevel ikke køre omgangen tilbage. Så vi fik en længere periode bag safety car, da bilen skulle fjernes og banen ryddes op og på grund af corona er antallet af marshalls reduceret.
Formel E har som bekendt et Attack Mode-krav, hvor kørerne får 50 hk ekstra i fire minutter, som de skal aktivere to gange i løbet af løbets 45 minutter + en omgang. Da Jean-Eric Vergne aktiverede sit andet kom der full course yellow, hvilket er Virtual Safety Car i Formel 1.
Felipe Massa havde forbremset sig selv og endt i en dækmur, hvor Venturi-raceren ikke ville mere. Da FCY var overstået var Jean-Erics ekstra boost det også og han blev derfor et nemt offer for modstanderne bag ham. Han blev overhalet af flere og flere biler og på sidste omgang udgik han af løbet.
Der var en del overhalinger og gode kampe i løbet. Sam Bird var en af de mere spændende kørere, der kørte sig op igennem feltet og med få omgange tilbage lå 2’er foran Porsches Andre Lotterer.
Det var første gang man kørte modsat den normale køreretning og det betød, at ingen hold havde rigtig styr på hvor meget energi, der blev indhentet igen på banen og da sidste omgang blev kørt var flere kørere uden energi.
Resultatet af 1. afdeling i Berlin blev:
Plads | Kører | Team | Powertrain | Afstand |
---|---|---|---|---|
1 | Antonio Felix da Costa | DS Techeetah | DS | 47m08.261s |
2 | Andre Lotterer | Porsche | Porsche | 5.445s |
3 | Sam Bird | Virgin | Audi | 6.526s |
4 | Nyck de Vries | Mercedes | Mercedes | 6.911s |
5 | Jerome d’Ambrosio | Mahindra | Mahindra | 13.212s |
6 | Stoffel Vandoorne | Mercedes | Mercedes | 13.654s |
7 | Sebastien Buemi | e.dams | Nissan | 14.926s |
8 | Lucas di Grassi | Audi | Audi | 17.311s |
9 | Alexander Sims | BMW | BMW | 17.673s |
10 | Rene Rast | Audi | Audi | 18.852s |
11 | Neel Jani | Porsche | Porsche | 21.039s |
12 | Alex Lynn | Mahindra | Mahindra | 21.603s |
13 | Mitch Evans | Jaguar | Jaguar | 22.482s |
14 | Oliver Rowland | e.dams | Nissan | 23.208s |
15 | James Calado | Jaguar | Jaguar | 28.906s |
16 | Oliver Turvey | NIO | NIO | 31.116s |
17 | Edoardo Mortara | Venturi | Mercedes | 38.765s |
18 | Daniel Abt | NIO | NIO | 39.282s |
– | Maximilian Guenther | BMW | BMW | Diskvalificeret |
– | Jean-Eric Vergne | DS Techeetah | DS | Udgået |
– | Sergio Sette Camara | Dragon | Penske | Diskvalificeret |
– | Nico Muller | Dragon | Penske | Udgået |
– | Felipe Massa | Venturi | Mercedes | Udgået – Uheld |
– | Robin Frijns | Virgin | Audi | Udgået – Uheld |