Christian Rasmussen bliver i Indycar. Det blev bekræftet af Ed Carpenter Racing og annonceringen indeholder en meget vigtig detalje.
Eller rettere to. For Christian skifter fra #20 til #21 og han kører hele sæsonen. Det vil sige short ovals, superspeedways, bybaner og permanente racerbaner.
![](https://gpnews.dk/wp-content/uploads/2024/08/Christian-Rasmussen-BITNILE_com-Grand-Prix-of-Portland-By_-Joe-Skibinski_Large-Image-Without-Watermark_m116285.jpg)
Copyright Penske Entertainment
Den næsten endnu bedre detalje er, at kontraktforlængelsen er flerårig. De færreste kørere kører bedst, når fremtiden er usikker, og med tæt på et års erfaring i bagagen, så ser vi frem til (endnu) bedre resultater i 2025.
Christian har fået den bil, som Rinus VeeKay har forladt. Christians (og Eds) bil går i stedet til Alexander Rossi, der mistede sit sæde til Christian Lundgaard. Han skal også køre fuld sæson hos ECR.
![](https://gpnews.dk/wp-content/uploads/2024/08/Alexander-Rossi-BITNILE_com-Grand-Prix-of-Portland-By_-Chris-Owens_Large-Image-Without-Watermark_m116052.jpg)
Copyright Penske Entertainment
Teamejer Ed Carpenter er dog ikke færdig med at køre Indycar. De gange han vil køre bliver det dog i en tredje bil, ligesom vi så i år på Indianapolis, hvor Christian Rasmussen kørte bil nummer 33.
Lidt pudsigt er, at havde Ed og Christian ikke byttet bil på Indianapolis, så havde bil #20 ikke haft problemer med at komme i Leaders Circle.