Belgiens GP – Kval – Lewis hurtigst

Lewis Hamilton Copyright Mercedes AMG

Kvalifikationen til Belgiens GP er i gang. Vejret er godt og de to Haas-racere er de første biler på banen. Banen på Spa er med sine 7.004 km så lang, at der ikke er tid til mange kvalifikationsforsøg, så det er lidt overraskende, at der efter 3½ minut ikke er andre biler på banen.

Efter Kevin og Romains første flyvende omgang kommer alle biler på banen. Max Verstappen fører an, Lance Stroll kører som den sidste på banen. Maxs første tid er 1.43.408. Carlos Sainz forbedrer hurtigste tid, men Daniel Ricciardo slår tiden.

Lewis Hamilton banker dog en 1.42.323 og efterfølges af Bottas to tiendedele efter. Kevin Magnussen er første kører ude på andet forsøg. Kevin forbedrer sig, men rykker kun fra plads 20 til plads 17. Max Verstappens andet forsøg bringer ham på plads tre, men otte tiendedele efter Lewis. Det er Mercedes’ sidste løb med Party Mode.

Med fire minutter tilbage er alle i pitten. Kørerne er dog klar over, at der kan blive trafikprop på sidste del af banen, så de kører ud med mere end tre minutter tilbage. Selv Valtteri Bottas kører på banen. Trafikproblemerne eksisterer allerede ved Pouhon, hvor de to Alpha Taurier blokerer for Charles Leclerc.

Charles Leclerc er første mand på sidste forsøg. Romain Grosjean rykker op som nummer, men bliver presset ud. Kevin Magnussen ryger en tur i gruset på sit sidste forsøg og ender på plads tyve. Lidt overraskende er der ikke gult flag, men det ville ikke have ændret på, at han ville være ude alligevel.

Efter et par løb ude af Q2 er George Russell tilbage i Q2. Han avancerer med 14. bedste tid. Charles Leclerc kommer videre på duksepladsen plads 15.

Plads 16 til 20 bliver:

  1. Kimi Raikkonen
    17. Romain Grosjean
    18. Antonio Giovinazzi
    19. Nicholas Latifi
    20. Kevin Magnussen
Kevin Magnussen
Copyright Haas Media F1

Q2 får bilerne på banen med det samme. 15 minutter er ikke meget på så lang en bane og de to Mercedes’ er ude som de første. De to Ferrarier er de sidste på banen. En god blanding af soft og medium-dæk kører rundt på banen. Reglen er, at Q3 kørerne skal starte på det dæk de kører hurtigste omgang med i Q2.

Lewis Hamilton banker en 1.42.014 ind på medium i første forsøg. Det er hurtigere end sidste års pole tid. Max Verstappen kører 3. bedste tid på medium. Ingen af de to Ferrarier er specielt hurtige efter første forsøg, men Sebastian Vettel er hurtigere end Charles Leclerc i første forsøg.

Daniel Ricciardo melder om et problem med Renaulten. Efter første forsøg er det overraskende, at begge Racing Points er udenfor top 10, men holdet har tidligere meldt ud, at de ikke vil kunne holde fremgangen hele sæsonen.

Alle kørere er i pit med fem minutter tilbage. Lance Stroll har tre tiendedele op til Daniil Kvyat på plads 10. Med lige over fire minutter tilbage kører de to Racing Points ud som de første. Alle biler, på nær Daniel Ricciardo, er ude på banen.

Begge Racing Points kører plads fem og syv ind. Der bliver sat et par hurtige tider, der ændrer det endelige resultat. De to Alpha Tauri så ud til at være sikret avancement, men begge ryger ud på plads 11 og 12.

Plads 11 til 15 bliver:

  1. Daniil Kvyat
    12. Pierre Gasly
    13. Charles Leclerc
    14. Sebastian Vettel
    15. George Russell
Pierre Gasly
Copyright Red Bull Contentpool

Lewis Hamilton er første mand på banen i Q3. Lando Norris ligger lige i hælene på Hamilton. Alle 10 biler er på banen. Lewis kører ind i Pouhon med 303 km/t og kører 1.41.451 som hurtigste mand og laver ny banerekord.

Daniel Ricciardo banker plads tre ind efter første forsøg. Nu skynder alle kørere sig i pit, så de kan nå et sidste forsøg. Lando Norris lukker top 10 næsten to sekunder efter, så der må have været en kørerfejl undervejs.

Med fire minutter tilbage kører Lewis Hamilton ud til andet forsøg. Alle kørere tvinges ud til et andet forsøg, og det bliver spændende at se om Daniel Ricciardo kan bevare plads tre. Alex Albon er foran Max Verstappen og det kunne godt ligne et forsøg på slipstreaming op af Kemmel-langsiden.

Lewis Hamilton klipper lige to tiendedele af sin pole tid og sænker banerekorden igen. Max Verstappen er så hurtigt, at han tager plads tre og meget tæt på at tage plads to til stor ærgrelse, da han af pitten får at vide, at han er 15 tusindedele fra Bottas’ plads to.

Lewis Hamilton dedikerer sin pole position til Chadwick Boseman aka Black Panther, der døde lørdag morgen.

Top 10 blev:

  1. Lewis Hamilton
  2. Valtteri Bottas
  3. Max Verstappen
  4. Daniel Ricciardo
  5. Alex Albon
  6. Esteban Ocon
  7. Carlos Sainz
  8. Sergio Perez
  9. Lance Stroll
  10. Lando Norris