Azerbaijans GP – Max tog sejr

Max Verstappen Copyright SMG Press Office

Dagens løb i Baku kan sagtens være det løb, som ændrede hele sæsonen. Max Verstappen vandt, godt hjulpet på vej af en (måske) teamordre. Ferrari fik dobbelt DNF i det som var en ekstremt dårlig dag for Ferrari-motoriserede hold.

Kevin Magnussen og Guanyu Zhou udgik begge for deres hold i et løb, som “udmærkede” sig ved at blive kørt uden safety car, VSC eller røde flag. Til gengæld var banen også et perfekt eksempel på, hvad purpoising kan gøre ved en kører.

Sergio Perez
Copyright SMG Press Office

Lewis Hamilton led  så meget i dagens løb, at han muligvis har fået en rygskade, som minimum kraftige smerter i ryggen, der i værste fald kan holde briten ude af Canadas GP næste weekend, og på måske være katalysatoren, der får den 7-dobbelte verdensmester til at stoppe efter sæsonen.

Sergio Perez tog starten fra Charles Leclerc, og her blev han indtil han “lod” Max Verstappen komme forbi. Checo fik dog bonuspointet for hurtigste omgang, da hans tid var 4 tusindedele hurtigere end Max.

Charles Leclercs DNF gav Max Verstappen et godt forspring i mesterskabet
Copyright SMG Press Office

Der var dog også uro hos Red Bull. Yuki Tsunoda fik det sort/orange flag for en defekt DRS-vinge, og japaneren fik besked på ikke at bruge den i resten af løbet. Om det var ren sikkerhed eller man virkelig frygtede den samme defekt, men Max fik også besked på ikke at bruge DRS de sidste par omgange.

McLaren brugte teamordrer i forsøget på at komme frem, men da Daniel Ricciardo ikke kunne udfordre Fernando Alonso i de døende omgange, så ville Lando Norris have lov at prøve. Det fik han ikke, og den unge kører var stærkt utilfreds med, at han ikke måtte køre forbi eller udfordre Daniel. Det drejede sig jo om slutpositionen.

Ser man bort fra de fire “Ferrarier”, der udgik så var det kun Lance Stroll, der blev trukket ud af løbet med få omgange tilbage, da man havde registreret en anormalitet, som man ikke ville risikere kunne  ødelægge motor eller elektronik.

Podiet i Baku 2022; Max Verstappen foran Sergio Perez og George Russell
Copyright SMG Press Office

Trods rygproblemerne så blev Lewis Hamilton dagens kører, og han lavede også en del overhalinger i løbet, så han sluttede firer foran Pierre Gasly. George Russell var også i løbet, men det var ikke meget man så ham på tv-billederne, men Mr. Consistency, som de er begyndt at kalde ham sluttede igen på podiet.

Resultatet af Azerbaijans GP blev:

Plads Kører Team Afstand Interval
1 Netherlands Max Verstappen Red Bull
2 Mexico Sergio Perez Red Bull 20.823 20.823
3 United Kingdom George Russell Mercedes 45.995 25.172
4 United Kingdom Lewis Hamilton Mercedes 1’11.679 25.684
5 France Pierre Gasly AlphaTauri 1’17.299 5.620
6 Germany Sebastian Vettel Aston Martin 1’24.099 6.800
7 Spain Fernando Alonso Alpine 1’28.596 4.497
8 Australia Daniel Ricciardo McLaren 1’32.207 3.611
9 United Kingdom Lando Norris McLaren 1’32.556 0.349
10 France Esteban Ocon Alpine 1’48.184 15.628
11 Finland Valtteri Bottas Alfa Romeo
12 Thailand Alex Albon Williams
13 Japan Yuki Tsunoda AlphaTauri
14 Germany Mick Schumacher Haas
15 Canada Nicholas Latifi Williams
16 Canada Lance Stroll Aston Martin
Denmark Kevin Magnussen Haas
China Zhou Guanyu Alfa Romeo
Monaco Charles Leclerc Ferrari
Spain Carlos Sainz Ferrari