Alex Palou slog aldrig rigtig igennem, da han kørte i Europa og Japan, men da han kom til USA i 2020 klikkede det hele for den spanske kører, der nu fører dette års Indycar-mesterskab.
Hans seneste sejr i Road America var sejr nummer tre på halvanden måned. Han blev Indycar-mester i 2021 og “kun” nummer fem sidste år, hvor han sluttede sæsonen med en dominerende sejr på Laguna Seca.
2022 blev delvist ødelagt af kontraktballade mellem Alex Palou, der skrev kontrakt med McLaren trods han havde en gyldig kontrakt med Chip Ganassi Racing. Alex kører stadig for CGR, men er han også McLarens officielle reservekører i Formel 1, og selv om det ikke ser ud til, at McLaren kan skaffe den spanske kører en plads i Formel 1, så er Formel 1 ikke nødvendigvis lukket land.

Copyright McLaren Media
For Red Bull er ikke tilfreds med Nyck de Vries’ performance i år, og selv Yuki Tsunoda er ikke fredet. Så det er ikke utænkeligt, at Red Bull vil forsøge at slå kløerne i den spanske Indycar-kører.
I modsætning til Colton Herta, så har Alex Palou pointene til en superlicens, og han har erfaring fra flere af de europæiske baner fra sin tid i F3, WSR og F2. Han er veltalende og lidt af en sponsordrøm.
Efter sejren i Detroit tog Alex Palou til Europa, men ikke for at deltage i Le Mans, som f.eks. holdkammeraten Scott Dixon, men i stedet satte han kurs mod Hungaroring, hvor han deltog i endnu en Formel 1-test for McLaren.

Christian Lundgaard
Copyright Penske Entertainment
Lige nu er Alex på toppen og skulle han sikre endnu et mesterskab i Indycar, så kan han sagtens sidde i en AlphaTauri efter Europasæsonen er slut.










