Ny Ferrari bliver SF21

Charles Leclerc, Mattia Binotto og Carlos Sainz Jr Copyright Ferrari Media

Ferrari holdt fredag et julemøde i Maranello. Den store julefest var aflyst på grund af corona, så det blev i stedet et intimt videomøde med Charles Leclerc, Mattia Binotto og ny mand Carlos Sainz Jr.

Her kom det frem, at opdateringen af dette års SF1000 får navnet SF21.

Tidligere på dagen havde Carlos Sainz fået støbt et sæde til den første test i en Ferrari-racer. Der blev også tid til at møde mekanikere og ingeniører i Maranello.

Carlos Sainz får støbt sæde
Copyright Ferrari Media

Carlos Sainz bliver den tredje spanier, der kører for Ferrari. Alle husker Fernando Alonsos fem år fra 2010 til 2014, men tilbage i 1956 og 1957 kørte Marquis Alfonso de Portago fem løb for den stejlende hingst.