Årets grand prix i Brasilien blev måske årets mest underholdende. Vi har haft mange gode løb i år, men et løb bliver oftest husket for starten og specielt slutningen. Løbet i Brasilien vil specielt blive husket for slutningen, der om noget bød på dramatik.
Max Verstappen startede løbet fra pole position og de første par omgange blev vi budt på et utal af overhalinger. Vi oplevede også, at Daniel Ricciardo ramte Kevin Magnussen med efterfølgende tidsstraf og ny forvinge.
En stor del af løbet handler det dog mere om pitstop og forskellige dæktyper. Det giver store ændringer i placeringerne, hvor Kevin Magnussen bl.a. er helt nede og slås med de to Williams og alligevel ender med at miste plads 10 på sidste omgang.
Hver gang Lewis Hamilton kom foran kunne Max Verstappen angribe og overhale Lewis Hamilton og trække fra. Det skulle dog være Lewis’ holdkammerat, Valtteri Bottas, der endte med at smide den store granat i løbet. Med en suveræn hurtigste omgang kørte han rigtig stærkt, men så stod Mercedes-motoren af. Finnen trækker af banen, men de kan ikke få flyttet bilen, så der ender med at komme safety car på banen.
Her spiller Mercedes en lille trumf og siger, at Lewis skal gå i pit eller rettere gøre det modsatte af Max. Max Verstappen accelerer som lyn og torden og skynder sig i pit. Måske for hurtigt, men dømt er det ikke.
Under safety car får alle de lappede biler lov til at komme forbi og det giver både ekstra omgange bag safety car, men det gør også at de andre kørere kommer lige i nakken på ham. Lewis hiver tempoet så langt ud af feltet, at han næsten når op til safety car-linjen før han begynder at accelerere. Max med de bedre dæk kører udenom ham i sving 1.
Alexander Albon laver en fræk overhaling på Sebastian Vettel og bringer sig på plads tre og sætter med det samme lassoen efter Lewis Hamilton.
Charles Leclerc vælger også at angribe Sebastian Vettel, men han får ikke udgangshastigheden med sig. Det betyder, at på baglangsiden kan den tyske kører forsøge at slå tilbage. Det gør han også, da Charles Leclerc giver plads på indersiden, men så trækker Sebastian ind i banen og rammer Charles. Resultatet er to ødelagte Ferrarier og grå hår til teamchef Mattia Binotti.
Safety car kommer tilbage på banen og det udnytter Lewis Hamilton til et hurtigt pit stop. Han kommer ud efter Alexander Albon og Pierre Gasly og da safety car kører ind så kører Mercedes-køreren hurtigt forbi Pierre Gasly og kommer hurtigt op til Albon.
Albon kører meget bredt i et sving og det får Lewis til at tage den snævre linje. Resultatet bliver at Albon bliver skubbet rundt, lidt som da Daniel Ricciardo ramte Kevin Magnussen, og Lewis får skade på sin forvinge, imens Pierre Gasly kommer forbi og op på andenpladsen.
Løbet slutter med en flot og ny sejr til Max Verstappen, imens andenpladsen afgøres i et dragrace op af målstregen, hvor Mercedes bliver den lille til Honda.
Lewis tager det fulde ansvar for episoden med Alex Albon. Top 3 ændres dog ikke, så Lewis Hamilton kommer på podiet på plads tre. En plads, der kan blive taget fra ham, hvis stewards vælger at dømme Lewis for ’avoidable contact’, men alle billeder, både på tv og på kamera, vil vise Max Verstappen som vinder, Pierre Gasly og Lewis Hamilton på plads to og tre.
Carlos Sainz og McLaren var måske den ægte Driver of the Day, der startede fra plads 20 og sluttede på plads fire.
Så resultatet kan være ændret, når du vågner mandag morgen.
Resultatet af Brasiliens Grand Prix 2019 blev:
Plads | Kører | Team | omg. | Afstand |
---|---|---|---|---|
1 | Max Verstappen | Red Bull/Honda | 71 | 1t33m14.678s |
2 | Pierre Gasly | Toro Rosso/Honda | 71 | 6.077s |
3 | Lewis Hamilton | Mercedes | 71 | 6.139s |
4 | Carlos Sainz Jr. | McLaren/Renault | 71 | 8.896s |
5 | Kimi Raikkonen | Alfa Romeo/Ferrari | 71 | 9.452s |
6 | Antonio Giovinazzi | Alfa Romeo/Ferrari | 71 | 10.201s |
7 | Daniel Ricciardo | Renault | 71 | 10.541s |
8 | Lando Norris | McLaren/Renault | 71 | 11.204s |
9 | Sergio Perez | Racing Point/Mercedes | 71 | 11.529s |
10 | Daniil Kvyat | Toro Rosso/Honda | 71 | 11.931s |
11 | Kevin Magnussen | Haas/Ferrari | 71 | 12.732s |
12 | George Russell | Williams/Mercedes | 71 | 13.599s |
13 | Romain Grosjean | Haas/Ferrari | 71 | 14.247s |
14 | Alexander Albon | Red Bull/Honda | 71 | 14.927s |
15 | Nico Hulkenberg | Renault | 71 | 18.059s |
16 | Robert Kubica | Williams/Mercedes | 70 | 1 omg. |
17 | Sebastian Vettel | Ferrari | 65 | Kollision |
18 | Charles Leclerc | Ferrari | 65 | Kollision |
19 | Lance Stroll | Racing Point/Mercedes | 65 | Forhjulsophæng |
– | Valtteri Bottas | Mercedes | 51 | Power Unit |