Der var meget på spil inden søndagens afsluttende løb i sæson 12. Taylor Barnard snød Mahindras kørere og tog sejren. Fokus var dog på mesterskabskampen og det blev en grim kamp, der skabte grundlaget for en ny Prost/Senna-rivalisering.
Der var kun tre kørere som kunne tage mesterskabet, og med kun fem point mellem Pascal Wehrlein i front og den jagende Jake Dennis. Mitch Evans var en outsider, men havde muligheden. Kvalifikationen gav Pascal Wehrlein matchbold.
Jake Dennis startede fra plads 16, Mitch Evans fra plads 5 og Pascal Wehrlein fra plads 3. Nyck de Vries startede fra pole med holdkammeraten Edoardo Mortara ved sin side. Mahindra tog starten, men bagved var det nærmest deja vu. Pascal Wehrlein kom afsted som nummer tre, mens Nico Müller ligesom lørdag holdt Mitch Evans bag sig.

Copyright Formula E
Det var ren forsvarskørsel, mens top 3 trak fra, men ikke i det tempo som Edoardo Mortara ønskede sig. Dertil holdt Nyck de Vries tempoet nede for at spare på energien. Antonio Felix da Costa var første mand i Attack Mode, og det brugte han til at køre sig helt op på plads fire, inklusiv kontakt med Nico Müller, for at lægge pres på Pascal Wehrlein.
Få omgange i Pascals bagvinge og så pressede han sig forbi Pascal, der blev presset mod muren. Overhalingen betød, at Taylor Barnard kunne smutte indenom og tage plads tre. Antonio Felix da Costa kørte nu forsvarskørsel i en grad, hvor Nico Müller ikke kunne være med. Flere sekunder langsommere. Pascal Wehrlein kom forbi Antonio Felix da Costa med få sekunders Attack Mode tilbage.
Det så på papiret godt ud for Pascal Wehrlein, selv om hans tidligere holdkammerat ikke havde meget kærlighed til overs. Man sad med følelsen af, at han på et tidspunkt ville sende Pascal i muren, så Mitch Evans stadig havde en chance for titlen, der krævede en sejr, og så ville det stadig være afhængigt af hvor Pascal og Jake Dennis sluttede.

Copyright Formula E
Samtidig var der mere end kørermesterskabet på spil. Også teammesterskabet var i spil og her var Jaguar de førende, men Porsche havde stadig en chance. I front kørte de to Mahindra-kørere for plads tre i teammesterskabet.
Antonio Felix da Costa kom dog hurtigt tilbage forbi Pascal Wehrlein og nu gjorde han sig rigtig bred og langsom. Det var umiddelbart grim kørsel, men stadig indenfor rammen. Halvvejs i løbet kom Mitch Evans endelig forbi Nico Müller. Der var lang vej til plads 1, også for lang vej skulle det vise sig.
Jake Dennis begyndte at røre på sig i den sidste del af løbet. Først havde han en kontrovers med sin landsmand Dan Ticktum, men kom forbi. Ovenpå løbet i Tokyo, hvor Dan Ticktum snød Jake Dennis i de sidste sving og tog sejren, så var den tillid brudt. Netop de syv point det kostede betød, at Jake ville være endt som mester, hvis aftalen var blevet overholdt.
Da Costa fortsatte med at køre sneglefart og så var Mitch Evans så oppe ved Pascal Wehrlein. Med Attack Mode gik han fra p6 til p4, men da Costa var ikke færdig med at hjælpe Evans og Jaguar. Han kørte Pascal så bredt, at han endte udenfor pointene på p12, mens Jake Dennis smuttede indenom på p8. Kunne Jake hente de fem point og tage mesterskabet?
Wehrlein brugte sit sidste Attack Mode på at komme forbi Antonio Felix da Costa og sætte jagten ind på Jake Dennis. Han nåede også Andretti-køreren, men så spandt Jake Dennis. Havde briten lavet en fejl? Nej. Fejlen lavede Pascal Wehrlein, da han ramte Joel Ericssons baghjul i sidste sving. Joel ramte Jake, og resten var historie.En kørerfejl? Ikke hvis du spørger Jake Dennis.

Copyright Formula E
Det bragte da også den største rival ud af mesterskabet, trods Pascal også blev fanget bag Dennis. Jake måtte en tur i pitten, mens Pascal Wehrlein nu var langt fra pointene. Så var der kun Mitch Evans tilbage. Han fik kørt sig op til Edoardo Mortara på p3, men så stoppede fremgangen også.
På næstsidste omgang udnyttede Taylor Barnard sit Attack Mode til at gå forbi begge Mahindra-kørere. Det var DS Penskes sidste løb i Formel E, og med sejren lavede han en halv Verstappen og blev den yngste vinder i Formel E.
Pascal Wehrlein og Antonio Felix da Costa havde kontakt igen på den sidste omgang, og da Pascal kørte over målstregen brugte han udtrykket Sore Loser (dårlig taber). Sidste gang jeg hørte det i et race var, da Max Verstappen sendte Daniel Ricciardo ud af løbet i Ungarn 2017 efter få sving.
Det kontroversielle løb har overraskende betyder, at der ikke er noget podiebillede fra løbet.

Så vred var Pascal Wehrlein over Antonio Felix da Costas kørsel, at da han blev interviewet af Karun Chandhok og lykønsket med mesterskabet, så var det Antonio Felix da Costa, og ikke det faktum at han nu er dobbelt verdensmester, der blev snakket om.










