Frederik Vestis onde ånd i F2 i 2022, Felipe Drugovich, forlader Aston Martin Racing efter denne sæson og bliver i stedet fuldtidskører for Andretti Global i Formel E. F1-chancen kom aldrig, men det var lige før.
Han fortryder ikke sin tid på sidelinjen i F1 for den har givet ham værdifuld viden, men indrømmer at havde han vidst, at det blev tre år uden et sæde, så havde han nok kørt en anden klasse sideløbende.
Det sagde den brasilianske F2-mester til ‘Autosprint’:
“Jeg lærte så meget som jeg kunne i de tre år, og faktisk, at have set det fra den anden side af hjelmen og observeret kørerne udefra, tror jeg det har hjulpet mig til at lære mere end jeg havde troet.”
“Så det var en positiv ting, og jeg tror skiftet (til Formel E, red.) kommer på det rigtige tidspunkt.”

Copyright Pirelli
Det har ikke været nemt for den tidligere F2-mester at se på fra sidelinjen, kun at køre enkelte løb hist og her i andre klasser, blandt andet på Le Mans i en Cadillac, hvor Frederik Vesti var en af medkørerne.
“Naturligvis, hvis jeg havde vidst hvordan de tre år ville gå, så ville jeg helt sikkert have kørt et helt mesterskab tidligere. Fordi det er hvad jeg elsker at gøre.”
Flere gange har der været en chance for en debut, men hver gang er Fernando Alonso eller Lance Stroll blevet erklæret fit til at kunne fortsætte weekenden lørdag. Lance Stroll har været tæt på at stoppe Formel 1-karrieren flere gange, men efter pres fra farmand, er han blevet.

Copyright Pirelli
Det bekræftede Felipe i en podcast med ‘Na Ponta dos Dedos’:
“Jeg fornyede kontrakten med dem for ’24 og ’25, ikke kun med håb, men også med reelle samtaler om, at jeg skulle overtage i ’24 – selv med teamchefen.”
“Nå, det lykkedes ikke for mig at deltage i 2023, og i slutningen af det år var det meget tydeligt, at det måske ville blive muligt at deltage i ’24.”
“Der ville være en mulighed, og de lagde kontrakten foran mig til at forny den for ’24 og ’25. Jeg sagde: ‘Jeg er på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt, lad os komme i gang.'”
“Det virkede som det rigtige øjeblik igen. Det var meget tættere på, end alle troede. Det var meget tæt på, at Lance måske ikke ville fortsætte i 2024.”

Copyright Mahindra
“Men fra mit perspektiv er det kompliceret, fordi jeg virkelig troede, at alt ville ordne sig, alt gik godt. De lagde kontrakten foran mig, så jeg kunne forny den, fordi det skulle ske – og så endte det med ikke at ske. Det er, hvad det er – der er ikke meget for mig at græde over nu.”
Felipe Drugovich debuterer på hjemmebane i Sao Paulo den 6. december. Samme weekend som Formel 1 slutter sæsonen i Abu Dhabi.










