Red Bull var reelt de første, men siden Red Bull skabte deres brand tilknyttet til ekstrem sport, og de første mange år i motorsport, og nu findes Red Bull som både hovedsponsor og navnesponsor i flere sportsgrene og på forskellige hold.
Siden den tid har der været en nærmest overflod af energidrikkes indtog i Formel 1, f.eks. var Hype med tilbage i 2010, Burn var med på Lotus-bilerne nogle år, Monster er nok den største konkurrent, der er kommet til på markedet overfor Red Bull.
Monster er i år skiftet til McLaren fra Mercedes, og lad os ikke nævne Red Bull-killeren over dem alle, Rich Energy. Nu kommer Ferrari også med en energidrik på deres bil.
Celsius hedder firmaet og Live Fit er produktet. Det er en energidrik målrettet fitness uden sukker i dåserne. I virkeligheden var Celsius allerede en del af Ferrari, men nu bliver engagementet forøget, og navnet kommer rigtig på bilen.
I pressemeddelelsen står der, at Celsius er ved at blive en af de store spillere på området. Der er en del varianter af energidrikken, men den skal speciel importeres til Danmark, men den kan da købes i Sverige.
Den største udfordrer er dog stadig Monster, hvor du ofte får det dobbelte indhold i dåsen til samme pris.