
Liam Lawson får FP1-debut i denne weekends belgiske grand prix. Det offentliggjorde Alpha Tauri tidligere i dag, da de udsendte deres sædvanlige pressemeddelelse om, hvornår medierne kan møde kørerne.
Liam Lawson har været en del af Red Bull Junior-akademiet et par år, og kører i år for Carlin i Formel 2. Holdet som også har Logan Sargeant, der flere steder omtales som en mulig afløser for Nicholas Latifi efter sæsonen.

Copyright Red Bull Contentpool
Liam Lawson kommer fra New Zealand og deltog i 2019 i det første FIA F3-mesterskab ved siden af Christian Lundgaard. De to kørte også mod hinanden i Formel 2, og sidste år deltog kiwien også i DTM, hvor han blev nummer to i en Red Bull-støttet Ferrari 488.
Debuten kommer for Alpha Tauri, et hold som han testede for i sidste års Abu Dhabi Young Drivers-test. Han bliver Red Bull Racings officielle reservekører i 2023, hvilket nok beviser, at han får endnu et år i Formel 2 næste år.

Copyright Red Bull Contentpool
Han ligger nummer otte i Formel 2-mesterskabet forud for de sidste fire runder, og har taget to sprintsejre i Jeddah og Le Castellet.









