Som skrevet tidligere på GPnews.dk, så ønskede flere hold at få udskudt reglerne for 2021 med et år. Efter et telefonmøde mellem holdene, Formel 1 og FIA, så er beslutningen taget.
Det tekniske reglement for 2021 rykkes til 2022.
Det er svært at vide, hvor meget der kan ændres udfra pressemeddelelsen, men der står skrevet, at 2020-biler skal bruges i 2021.
Hvor meget de får lov at udvikle på disse får vi at se, men hvis bilen er den samme, så må vi håbe at et hold ikke er dominerende.
Budgetloftet vil stadig blive taget i brug i 2021.
Tidligere i dag blev Hollands, Spaniens og Monacos Grand Prix udskudt. Her til aften er det blevet officielt, at Monaco ikke længere er udskudt, men aflyst.
For første gang siden 1954.