Boganm: TWR-Porsche WSC95

Forlaget Porter Press har en bogserie de kalder Great Cars. Nummer 16 udkom for et par uger siden, og den handler om den bil som Tom Kristensen deltog og vandt sit første Le Mans i. Jeg var selv på Le Mans, da bilen vandt første og anden gang. Tredje gang lykkedes det ikke, men historien bag bilen er faktisk fascinerende, og der kommer nogle ting frem i bogen, som jeg ikke selv var klar over.

Vidste du f.eks. at bilens DNA, ja rent faktisk chassis, stammer fra en Jaguar XJR-14 fra 1991? Hvordan bilen skulle have deltaget i race allerede i 1995, men en regelændring, der forbød turbomotorer i IMSA udskød en kamp mellem TWR-Porsche og Ferrari 333SP.

Bogen starter med flere længere kapitler omkring tankerne omkring bilen, udviklingen af bilen, samarbejdet mellem Tom Walkinshaw Racing og Porsche. Hvordan de første testkørsler foregik på Charlotte Speedway kort inden jul 1994 og ikke gik som forventet. Bag rattet sad bl.a. Mario Andretti, der måneder tidligere stoppede karrieren som Indycar-kører.

Hvordan man (forgæves) forsøgte at lobby Shell og Castrol til at blive hovedsponsorer. Der følges op med billeder og tegninger, samt masser af tekst der fortæller om hele det store samarbejde. Udviklingen dengang var en anden, men der blev stadig brugt CAD til designet af bilen.

Vidste du at ACO (arrangørerne af Le Mans) forbød de to Dauer-Porsche 962C, der vandt Le Mans 1994, men motoren fra bilen var kraftværket i TWR-Porsche WSC95. En Type 935 V6-turbo, hvis DNA gik helt tilbage til 1980’erne, men reduceret til 3.0 liter.

Officielt droppede Porsche projektet efter de ikke kunne deltage i IMSA-mesterskabet i 1995. Uofficielt fik Reinhold Joest lov til at videreføre projektet, og der blev investeret i udviklingen af både 1996 og 1997. Porsche tog projektet tilbage i 1998 og udviklede WSC95 til at blive Porsche LMP1-98 med en opskaleret motor.

De to Le Mans-sejre gennemgås mere uddybende og de to vinder-trioer får deres egen biografi. Davy Jones, Manuel Reuter og Alex Wurz vandt Le Mans i 1996. Jeg havde selv æren af en speciel oplevelse med to Le Mans-veteraner tilbage i 1996, da jeg var til mit kun andet Le Mans. De tog mig med ind i det sjove og helt ind i pitgaragen, hvor de fredag aften øvede pitstop. Jeg husker ikke hvilken en af kørerne, der sagde det, men han sagde *Remember number 7”.

Halvandet døgn senere vandt bilen, og den oplevelse satte sig i mig.

Året efter var bilen udviklet endnu mere. Stefan Johansson og Michele Alboreto var faste kørere i bilen, men der manglede en tredjekører. Team Joest tog kontakt til Jesus Pareja, der kunne komme med Repsol-sponsorat. Rent faktisk var Davy Jones udset til pladsen. Vinder af Le Mans 1996 var han oplagt. Desværre kom han alvorligt til skade på Walt Disney Speedway i  Orlando, og han vendte aldrig tilbage til Le Mans.

David Brabham havde en kontrakt med Team Joest, men han sprang fra for at tilslutte sig det nye Panoz-hold, der stillede til start for første gang, men de stod klar med en kontrakt for hele FIA GT1-serien. Det betød, at Joest i sidste øjeblik manglede en kører, og vi ved alle at valget faldt på den lyskrøllede Tom Kristensen, der efter en årrække i Japan forsøgte sig i F3000-serien.

Det skulle vise sig at være et historieskrivende træk, der officielt sluttede i 2014, Bogen slutter med detaljerne fra de løb bilen har stillet op i. Inden da er der et godt og længere portræt af Reinhold Joest.

Jeg lærte meget af bogen. Specielt første del af bogen med hvorfor bilen kom til verden, hvordan sarmarbejdet mellem Porsche og Tom Walkinshaw Racing kom til, at bilen faktisk var ment til også at blive solgt til kundehold, og hvilken rolle spillede Scott Goodyear i udviklingen af bilen.

Som ung gymnasiedreng på 18 år så jeg Scott Goodyear som Indycar-kører og var fan. Da han senere sad i Porsche 911 GT1-96 var jeg helt solgt, men forstod ikke helt hvordan en Indycar-kører fra Canada sad i en Le Mans-Porsche. Rent faktisk var Scott Goodyear med til at udvikle og teste WSC95 i det som var ment som et sprintprojekt, så Porsche kendte ham i forvejen.

Altid godt at lære noget nyt.

Bogen om TWR-Porsche WSC95 er skrevet af Serge Vanbockryck. Det er bog nummer 16 i serien, der også tæller Audi R8, Ford GT40, Porsche 917 og Jaguar D-Type. Hvis de andre bøger er halvt så gode som denne bog, så kan de kun anbefales.

GPnews kan kun anbefale bogen. Velskrevet med mange flotte og spændende billeder, og så er det ikke en bog, der trods 300+ sider, lige læses på en eftermiddag eller en weekend.

Du kan bestille bogen her. Den koster 69£ med dertilhørende risiko for dummebøde fra Postnord.

Bogen kan dog findes til nogenlunde samme pris i Danmark, og så er der ikke risiko for en hilsen fra Postnord.

TWR-Porsche WSC95 – The autobiography of WSC 001