WS: Sjælden fejl fra Chadwick, Visser sejrer

Beitske Visser tog sin anden sejr i W Series Copyright W Series

Et regnvejr under kvalifikationen gav en noget blandt startgrid. Mesterskabsførende Jamie Chadwick startede p8, den tidligere Red Bull junior Beitske Visser startede fra pole position.

En god start for Jamie Chadwick rykkede hende fra p8 til p6. Beitske Visser tog starten og trak lidt fra i starten. Alice Powell startede treer og tog andenpladsen fra Marta Garcia ind under tribunen, lukkede hullet til Beitske Visser og lagde pres på hende resten af løbet. Forgæves.

Juju Noda, som sidste år kørte dansk F4, udgik som den første kører. Jamie Chadwick lå efter Aston Martins Jessica Hawkins i løbet og selv om hun kunne presse på, så kunne hun ikke komme forbi. Med under ti minutter tilbage blev presset ekstremt og Jamie tog chancen for at udbremse Jessica ind i sving otte.

Det lykkedes sådan set også at komme forbi, men ikke at få taget så meget af farten af, at hun kunne komme igennem svinget. Hun kørte over kerben og gled ind i muren. En meget sjælden fejl fra den dobbelte mester, men ude var hun.

Det fik safety car på banen og tiden løb ud, så der var kun en omgang tilbage. Her lykkedes det Beitske Visser at holde Alice Powell bag sig, og hun kørte først over stregen (for kun anden gang i W Series, red.) med Alice Powell og Marta Garcia bag sig.

Beitske Visser
Copyright W Series

Jamies DNF medførte, at hendes mesterskab tidligst kan sikres i USA.