WS: Pigerne er i gang med de sidste forberedelser

Jamie Chadwick og Beitske Visser Copyright W Series

Kvindeserien W Series, som lå stille i 2020 pga corona, er i gang med de sidste test inden seriens sæson 2 starter. Oprindelig sat til start ved dette års franske grand prix sidst i juni som supportklasse til Formel 1.

Fremrykningen af det franske grand prix med en uge betyder dog, at serien nu starter med to løb i Østrig på Red Bull Ring, med først det styriske, siden det østrigske grand prix.

Mandag startede den første af flere testdage på Anglesey Circuit, der ligger i Wales. 17 af de 18 kørere vil få testet i løbet af de fem dage, som denne uges test varer. Sydafrikanske Tasmin Pepper er desværre forhindret på grund af coronarejserestriktioner.

Endvidere vil tre wild card-kørere få lov at teste i denne uge. Caitlin Wood, Gosia Rdest og Abbie Pulling.

Jamie Chadwick og Beitske Visser er regerende mester og vicemester
Copyright W Series

Der er ganske få billeder fra testen og ingen tider er blevet publiciseret, men nu er serien da kommet i gang igen, og den slutter stadig i Mexico den 30. oktober medmindre corona stadig spiller et puds der.