Williams annoncerer ny teamchef

James Vowles Copyright Williams Racing

Det bliver James vowles, som overtager stillingen som ny teamchef for Williams Racing efter Jost Capito. James vowles kommer med 21 års erfaring og var med til at gøre Jenson Button til verdensmester i 2009.

Med 21 år i Formel 1 har han været med siden British American Racing-dagene og fulgt med til Honda, Brawn og senere Mercedes, da de opkøbte Brawn. Det er derfor en erfaren herre, som nu skal stå i spidsen for det britiske traditionshold.

James Vowles udtaler:

“Jeg kan ikke vente med at starte hos Williams Racing. Det er en ære at slutte sig til et hold med en så utrolig rig arv. Holdet er et ikon for vores sport, som jeg respekterer meget, og jeg ser meget frem til udfordringen. Mercedes har været enormt støttende på min rejse, og vi skilles på fremragende vilkår efter over 20 års arbejde i Brackley.”

“Jeg er taknemmelig for alt, hvad Toto [Wolff] og holdet har ydet, og det har været sådan en speciel oplevelse at rejse sammen gennem fiasko og succes. Williams Racing har sat deres tro og tillid til mig, og jeg vil gøre det samme til gengæld. Williams har et enormt potentiale, og vores rejse sammen starter om få uger.”

Williams’ nye teamchef tiltræder sin rolle den 20. februar få dage før presæsontesten i Bahrain.