Vidste du det om Ferrari og Charlies nummer 16?

Charles Leclerc Copyright Ferrari Media

Siden 2014 har alle Formel 1-kørere haft deres eget personlige nummer i Formel 1, som bortset fra mesterskabsvindende #1, vil følge dem i deres karriere. Kevin Magnussen kører nummer 20. Charles Leclerc valgte nummer 16, hvilket der er en bestemt grund til.

For Charles ville helst have nummer #7, men det nummer sidder Kimi Raikkonen på. Andetvalget var #10, men da Pierre Gasly kom i Formel 1 før Charles, så fik han det tildelt. Tredjevalget var #16 og det er nu nummeret, som køreren fra Monaco bruger.

Charles Leclerc
Copyright Ewert Foto

Jeg ved faktisk ikke om en kører kan skifte nummer, hvis det bliver ledigt. Nummer syv er låst til Kimi Raikkonen to år efter han stopper i Formel 1, men hvorfor nummr #16?

Fordi Ferrari-debutanten ikke ser det som nummer 16, men som 1+6 = 7 og så er han født den 16. oktober 1997.

Nummeret 16 er ikke set på en Ferrari siden Lorenzo Bandini kørte det til en andenplads i Monaco 1966. Alberto Ascari kørte med nummeret i det første italienske Formel 1 grand prix i 1950.

Charles Leclerc
Copyright Ferrari Media

Mike Hawthorn brugte nummeret ved fem lejligheder i sin tid hos Ferrari og er den eneste som har bragt en sejr til Ferrari i #16. Det skete i Frankrigs grand prix 1953.