Verstappen var ikke 100% på

Max Verstappen vandt VM for fjerde gang Copyright Red Bull

Sidste år startede som vanlig for Red Bull Racing, men så kom alle de interne stridigheder frem mellem Christian Horner, Helmut Marko og Jos Verstappen. Det kostede noget for Max.

Det sagde Max Verstappen i et interview til hollandske ‘De Telegraaf’, og bekræftede at han faktisk var klar til at forlade Red Bull Racing, hvis Helmut Marko røg ud.

“Jeg mente det. Det var ikke bluff. Og de vidste det internt på holdet.”

“Jah, følelsen var der ikke rigtig 100%. Der skete en hel masse. På den anden side mener jeg også, at hvis noget går galt, så siger du bare ‘jeg stopper’. Det er ikke sådan jeg er.”

Max Verstappen
Copyright Red Bull Contentpool

Verdensmesteren indrømmer dog også at, at han faktisk havde seriøse samtaler med Mercedes’ Toto Wolff, trods “manglende kemi” mellem Toto Wolff og farmand Jos Verstappen.

“Min far ser meget hurtigt det store billede. Og at visse ting der sker, har en stor indflydelse på min fremtid og holdet. Nogle personer udenfor ser det måske ikke.”

Det virkede da også som om, at Max Verstappen og Red Bull Racing fik taget sig sammen i efteråret, hvor verdensmesteren efter sejrstørke igen begyndte at vinde.

Skal det gentage sig, så skal Red Bull ikke lave en gentagelse af 2024.

“Hvis vi fortsætter sådan, så bliver jeg ikke mester næste år. Det er så simpelt, og vi ved det alle.”

Lando Norris foran Max Verstappen
Copyright Pirelli

“Jeg tror på, at holdet kan løse sidste sæsons balanceproblemer. Og at nogle ting vi ikke kunne skifte sidste år, vil vi blive ændret til i år. Vi ved, at det skal blive bedre på kerbs, bump og i de langsomme sving.”

Max slutter med at beskylde McLaren for snyd.

“Der skete ting i kulissen, som betød at vi ikke havde en chance overhovedet ved nogle løb. Jeg ved det, men ingen vil indrømme det.”